Navne

Latinsk:

Spodoptera littoralis.

Dansk:

Afrikansk bomuldsugle.

Synonymer:

Hadena littoralis, Prodenia litura.

Svensk:

Bomullsfly.

Engelsk:

Egyptian cottenworm.

Finsk:

Krysanteemiyökkönen.

Tysk:

Afrikanischer Baumwollwurm.

Fransk:

Noctuelle méditerranéenne.

Skadebillede

På bladene af de talrige værtplanter findes huller efter store grove gnav og ekskrementer på og omkring planterne. Ofte er skaden voldsom. På tomat, en af mange værtplanter, kan larverne gnave gange i frugterne. For de allerfleste værtplanters vedkommende er det bladene, der skades og ofte helt afribbes.

 

Beskrivelse og livsforløb

Æggene er runde, hvidgule ca. 1 mm i diameter med radiære streger, der samles på oversiden. Larverne er mørkebrune til blåsorte eller grønne med en række sorte pletter langs hver side. Larverne kan opnå en størrelse af 40-45 mm i længden. Puppen er brun og ca. 1,8 cm lang.

Imago: Sommerfugl med brunlige forvinger med hvide aftegninger langs vingens yderrand og skråt hen over vingen. Bagvingen er lysegrå, og vingefanget er ca. 35 mm.

Æggene lægges på blade og stængler i hobe på flere hundrede. Umiddelbart efter klækningen optræder larverne i flokke og skeletterer blade. De større larver arbejder enkeltvis og æder store huller i blade og knopper.

Larverne er lyssky og skjuler sig om dagen i jorden under planterne. Forpupningen foregår i jorden.

 

Værtplanter

Bomuld, tomat, kartoffel, banan, kål, ananas, Chrysanthemum, Dendranthema, Cissus og Pelargonium.

 

Udbredelse og betydning

Middelhavsområdet og de Kanariske Øer, Australien, Indien, Indonesien, Israel, Kina og Sydafrika.

Bomuldsuglen er en af de mest ødelæggende sommerfugle på landbrugsafgrøder i tropiske og subtropiske områder.

I Skandinavien er den blevet introduceret med chrysanthemumstiklinger fra Sydafrika og med Cissus fra Israel.

 

Forvekslingsmuligheder

Bomuldsuglen forveksles ofte med den meget nærtstående art Spodoptera littura asiatisk bomuldsugle.

 

Hovedkilder

EPPO Data Sheets on Quarantine Organisms. Paris 1979.

Foldø N.E. Statens Plantetilsyns håndbog, Hellerup 1975.

 

Tekst af HA/DK 1986.