Rhagoletis cerasi
Navne
Latinsk:
Rhagoletis cerasi
Dansk:
Kirsebærflue
Norsk:
Kirsebærflue
Svensk:
Kösbärsfluga
Engelsk:
European cherry fruit fly
Finsk:
Kirsikkakärpänen
Tysk:
Kirschfruchtfliege
Fransk:
Mouche des cerises
Skadebillede
Som det første tegn på angreb i en ung frugt ses en kort smal gang ved æglægningsstikket, der ofte findes i eller i nærheden af stilkhulen som en hvid til brunlig plet. Ofte ses tillige på frugten larvens udgangshul, som en tydeligere brun plet. Frugtkødet er bortgnavet, så stenen kan ligge løs.
Identifikation
Larven er en hvid maddike, 4-6 mm lang. Mundhagen eller mundbrodden er karakteristisk ved at have en ekstra tom midtpå. Puppen er en gullig tøndepuppe, der findes uden for frugterne. Selve imago, kirsebærfluen, er en 4-6 m lang, glinsende mørk med gule ringe på bagkroppen og et gult skjold mellem vingerne.
Vingerne er gennemsigtige med tværgående, lidt mørke skygger og tegninger.
Biologi
Kirsebærfluen overvintrer som puppe i jorden. Puppen klækkes, når jordtemperaturen når over 10°C. I den første tid ernærer fluen sig af sukkerholdige plantesafter. I denne periode tiltrækkes den af gule farver, men når den bliver kønsmoden er det de røde eller mørke kugler (kirsebær), der drager den.
Ved temperaturer på 20 °C lægger hunnen æggene nedsænket i skallen på frugterne, som straks begynder at farves. Den æglæggende hun af sætter samtidig et duftstof, der skal forhindre andre hunner i at lægge æg i samme frugt. Larven klækkes efter 6-8 dage og æder sig ind i frugtkødet. Efter tre uger, omtrent på det tidspunkt, hvor kirsebærrene modner, er larven udvokset og forlader frugten, falder til jorden og forpupper sig i en dybde af ca. 3 cm. Puppen overvintrer, men kan ligge yderligere et år over. Et par dage før klækningen finder sted, skifter puppen farve fra strågul til grøn.
De første fluer viser sig i Sverige i begyndelsen af juni og sværmningen varer lige til ind i august. Angreb af kirsebærfluen er værst, når vejret i juni og begyndelsen af juli er solrigt og varmt. Kolde og regnfulde forsomre hæmmer således fluens udvikling, såvel som naturlige fjender. Derfor er populationstætheden svingende fra år til år.
Værtplanter
Hovedværten er kirsebær. Angrebene er værst på middelsene og sene sorter. Sødkirsebær og visse surkirsebær angribes, mens skyggemoreller går fri. Larveudvikling kan også foregå i fuglekirsebær (Prunus avium) tatarisk gedeblad (Lonicera tatarica) dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), og mere sjældent i snebær (Symphoricarpos racemosus) og hæg (Prunus padus).
Udbredelse og betydning
Kirsebærfluen er europæisk og forekommer i: Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, det tidl. Jugoslavien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Sverige, Schweiz, det tidl. Sovjetunionen, Spanien, det tidl. Tjekkoslovakiet, Tyrkiet, Østrig og Tyskland.
Fluen er nogle år en alvorlig skadegører i kirsebæravlen.
Forvekslingsmuligheder
Middelhavsfrugtfluen og flere andre frugtfluer.
Hovedkilder
Heinze K. Leitfaden der Schädlingbekämpfung., Band II., Schädlinge und Krankheiten im Obst und Weinbau. Stuttgart 1978.
Tekst af IÅ/S 1986.