Navne

Latinsk:

Polyphagotarsonemus latus.

Dansk:

Skudspidsmide, bredmide.

Synonymer:

Hemitarsonemus latus.

Norsk:

Skuddtoppmidd.

Svensk:

Toppskottkvalster, Begoniakvalster.

Engelsk:

Broad mite, yellow mite.

Finsk:

Begonia punkki.

Tysk:

Breitmilbe, gelbe Teemilbe.

Fransk:

Acarien jaune.

Skadebillede

Miden angriber de unge plantedele og derved påvirkes planternes fortsatte udvikling meget dramatisk. Dyrene lever og suger hovedsagelig på undersiden af helt unge blade. Angrebne blade bliver hårde, mindre end normalt og eventuelt deformerede. Når bladene bliver ældre, kan de revne, gå itu, og bladkanterne bliver flossede. (Sådan deformering af blad kanterne forekommer fx også hos Amarylis, som angribes af Stenotarsonemus laticeps) Planterne hæmmes i væksten og blomsterne misdannes. Forstyrrelserne i antal og udseende er værst i randbladene hos gerbera og krysantemum. Farveændringer på bladene, brunfarvning af undersiden på blade af gerbera og begonia samt pletter og farveændringer i blomsterne (ex begonia) er almindelige.

Ved stærke angreb standser planten helt i vækst, blomsterknopperne tørrer ind, blomsterdannelsen ophører, og til slut dør hele planten.

 

Identifikation

Den fuldvoksne skudspidsmide er 0,1 - 0,3 mm i længden, og har 4 par ben. De fuldvoksne hunner er relativt store 0,23 mm mod hannens 0,15 mm, de er ravfarvede til mørke grønne. Farven er dog varierende efter værtplanten og fødeindtagningen. Hannerne er som nævnt kortere men har længere ben. Æggene er hvide, ovale til langstrakte.

 

Biologi

Æggene lægges enkeltvis på bladene. Miden formerer sig meget hurtigt. Udviklingstiden er for en generation i sommertiden 4-5 dage og om vinteren ca. 10 dage. Hunnerne og larverne flytter sig ikke fra det blad, hvor de er kommet til verden, nem alligevel forsvinder kolonierne fra de gamle blade og etablerer sig i knopper og på nye blade. Man mener, at det er hannerne, der flytter kolonierne. Under deres vandring slæber de rundt med de ikke kønsmodne hunner, de såkaldte nymfer.

 

Værtplanter

Miden angriber ca. 50 forskellige plantearter herunder landbrugsplanter, prydplanter og vilde planter. Blandt de vigtigste værtplanter er bomuld, te, gummi, tobak, kartofler, bønner, peber, gerbera, dahlia, zinnia, krysantemum og begonia.

 

Udbredelse og betydning

Skudspidsmiden er almindelig i tropiske områder og i vækst huse i de tempererede områder. Den kan også i væksthusene volde stor skade.

 

Forvekslingsmuligheder

Øvrige dværgmider som fx Stenotarsonemus pallidus (cyciamen- og jordbærmiden) og Stenotarsonemus laticeps (narcismiden). S. pallidus og P. latus forekommer ofte sammen på prydplanter og er vanskelige at skille ad.

 

Hovedkilder

Jeppsson, L.R., Keifer, H.H. and Baker, E.W. 1975. Mites injourios to economic plants. California Press.

Petterson. M.l. 1981 Dvärgkvalster. Faktablad om växtskudd 95 T.

 

Tekst af A-SF/S 1986.