Navne

Latinsk: 

Frankliniella occidentalis

Dansk: 

Saintpaulia-trips

Norsk: 

Amerikansk blomstertrips

Svensk: 

Amerikansk blat

Engelsk: 

Western Flower Thrips

Finsk: 

Kalifornian ripsiäinen

Tysk: 

Nordamerikanischer Fransenflügler

Fransk: 

Espece americaine

Billeder af skadegøren samt af skader forvoldt af skadegøren

Skadebillede

Tripsene udsuger cellerne under epidermis i plantevævet. Herved bliver cellerne luftfyldte, hvilket medfører, at det udsugede væv får et sølvglinsende skær. Senere nekrotiseres vævet og bliver brunt.

Tripsene foretrækker blomster, hvor de ernærer sig af pollen og suger på kronbladene, men de er også observeret i skudspidser og på løvblade. Angrebet medfører visne striber i kronbladene, visne bladrande og i svære tilfælde helt visne blomster. Sekundære gråskimmelangreb er jævnligt forekommende. I Saintpaulia ses udspredt pollen på det nedre kronblad. Ved angreb i blomsterknopper dannes ufuldstændigt udviklede og deformerede blomster. Angreb i skudspidser medfører vækstdeformationer og indtørrede knopper.

I USA er der set angreb på frugter (bl.a. jordbær), som får nekrotiske pletter.
Angreb af almindelige trips vil medføre det samme skadebillede, hvis de ikke bekæmpes.

Det er desuden påvist, at tripsene kan overføre Tomato Spotted Wilt Virus.

 

Beskrivelse og identifikation

Frankliniella occidentalis ligner de almindelige trips i form og størrelse.
Den er 1,2-1,9 mm lang. Farven er oftest lysere end hos almindelige trips, men der findes flere variationer. Den almindeligste, sommerformen, er dog helt lys gul.
Kun voksne hunner af F. occidentalis kan artsbestemmes. Det er mikroskopiske kendetegn, der adskiller den fra andre arter af trips. Det er specielt behåringen på hoved og bryst der er afgørende.

Tripsene er sky og lever skjult i blomsterne. De bevæger sig hurtigt og kan springe langt. De flyver fortrinsvis i solskin.

Biologi

Tripsene lægger æggene enkeltvis i små lommer i plantevævet. Ved 30 °C udklækkes de efter ca. dage (11-13 dage ved 15 °C). Larverne gennemgår to stadier: 1. stadie er gennemsigtigt, mens 2. stadie er gyldentgult. Larverne findes i stort antal ved støvbladene i blomsterne. De to larvestadier varer til sammen 5 dage ved 30 °C og 16 dage ved 15 °C. Herefter kommer to nymfestadier, der varer 3 dage ved 30 °C og 9 dage ved 15 °C. Nymferne lader sig oftest falde til jorden, hvor de gemmer sig lidt under jordoverfladen. De er kun lidt bevæge lige og indtager ikke føde i denne tid. Opformeringen foregår hurtigst ved en temperatur på omkring 20 °C. Herefter udklækkes de voksne trips, som påbegynder æglægningen efter 3 dage (partogenetisk). Tripsene lever i lang tid (30 dage ved 30 °C og 70 dage ved 15 °C), hvor hunnerne hver når at lægge et sted mellem 60 og 360 æg. Nyere undersøgelser tyder på at tripsenes fertilitet er afhængig af om de har adgang til pollen.

Det vides endnu ikke, om tripsene kan overvintre på friland i Danmark.

Værtplanter

F. occidentalis er meget polyfag og er indtil nu fundet i mere end 130 plantearter. I væksthuskulturer er den bl.a. fundet i: 

  • Aescynanthus
  • agurk
  • Dendranthema
  • Dianthus
  • Euphorbia pulcherrima
  • Gerbera
  • Gloxinia
  • paprika
  • Rosa
  • Saintpaulia
  • Schefflera
  • Schlumbergera
  • Streptocarpus 
  • tomat

I Californien, hvor F.occidentalis lever endemisk er den nævnt som skadedyr i bomuld, lucerne, frilandsgrøntsager, jordbær og frugttræer. Nyere iagttagelser viser, at ikke alle sorter er lige modtagelige eller attraktive for tripsene.

Udbredelse og betydning

F. occidentalis stammer fra de vestlige dele af USA, og er herfra spredt til den øvrige del af verden. Den må formodes at forekomme i de fleste lande i Europa, skønt den endnu ikke er rapporteret alle steder.

F. occidentalis betragtes som en yderst alvorlig skadegører, primært fordi den er meget svær at bekæmpe, bl.a. på grund af dens skjulte levevis, planternes følsomhed over for virksomme pesticider samt resistensudvikling.

Forvekslingsmuligheder

F. occidentalis kan kun adskilles fra andre trips ved en mikroskopisk undersøgelse af små morfologiske kendetegn.

Hovedkilder

Anon.: Amerikanske blomstertrips. Levevis og bekæmpelse. Uddrag af potteplantesektorens orienteringsbrev nr. 2, 1986. DEG.

Bournier, A. & J.-P.: L'introduction en France d'un nouveau ravageur: Frankliniella occidentalis. Phytoma - Defense des cultures. No. 388, 1987.

Brødsgaard, H. & Jakobsen, J.: Saintpaulia-tripsen - en besværlig gæst i væksthuset. Grøn Viden, Havebrug. Statens Planteavlsforsøg, nr. 25, juli 1988.

Bömer, B. & Eilenbach, B.: Frankliniella bildet schon resistente Stämme aus. Gb+Gw 10, 1987.

zur Strassen, R.: Frankliniella occidentalis (Pergande 1895), ein nordamerikanischer Fransenflügler (Thysanoptera) als neuer Bewohner europäischer Gewächshäuser. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. (Braunschweig) 38 (6), 1986.

 

Tekst af CS/DK 1988.