Cecidophyopsis ribis
Navne
Latinsk:
Cecidophyopsis ribis
Dansk:
Solbærknopgalmide
Norsk:
Solbærgallmidd
Svensk:
Vinbäirgallkvalster
Engelsk:
Blackcurrant gall mite
Finsk:
Flerukanäkämàpunkki
Tysk:
Johannisbeergailmilbe
Fransk:
Phytoptes du groseillier
Synonymer:
Eriophyes ribis
Skadebilede
Galmiderne lever inde i knopperne, som derved svulmer op og bliver kuglerunde på størrelse med store ærter. Knopperne folder sig ikke ud om foråret, men bliver lyse og skøre i vævet, indtil de om sommeren tørrer ind og falder af. Selve miderne er mikroskopiske små (0,2 mm). Kroppen er pølseformet med 4 ben siddende helt fremme ved forenden.
Biologi
Galmiderne formerer sig voldsomt inde i knopperne, således at en enkelt galle ved løvspring indeholder flere tusinde mider. Om foråret ved løvspring vil knopgallerne åbne sig lidt i toppen, hvorved gallerne begynder at udtørre. Det får miderne til at forlade gallerne og vandre ud på grene og blade. Miderne søger ind i bladhjørnerne og ind i de nyansatte knopper, der påvirkes og begynder at svulme op om efteråret, selvom der kun er ret få dyr i dem. Midernes fremkomst er afhængig af temperaturen, men deres vandring strækker sig over flere måneder med optimum i blomstringsperioden. Ud over galmidernes vandring, kan miderne spredes ved at hage sig fast til insekter og måske også til fugle. Vinden kan evt., også sprede miderne.
Værtplanter
Ribes nigrum, solbær. Andre Ribes-arter kan også angribes, men det er uden betydning.
Udbredelse og betydning
Solbærknopgalmiderne findes i:
- Belgien
- Storbritannien
- Det tidl. Tjekkoslovakiet
- Danmark
- Finland
- Frankrig
- Tyskland
- Holland
- Norge
- Polen
- Sverige
- Schweiz.
- Det tidl. USSR
- New Zealand.
Miderne forvolder stor skade i solbæravlen, idet de er smittespredere af virussygdommen ribbesvind, som forårsager sterilitet med følgende udbyttetab. Problemet øges med at galmiderne er umulige at bekæmpe.
Hovedkilder
Nielsen, Steen Lykke: Solbærknopgalmider og ribbesvind i solbær. Frugtavleren nr. 4 p. 164-168 1984.
Tekst af CS/DK 1986.