Oligonychus ununguis
Navne
Latinsk:
Oligonychus ununguis
Dansk:
Nåletræsspindemiden
Synonymer:
Paratetranychus ununguis
Norsk:
Bartrespinnmidd
Svensk:
Barrtrådsspinnkvalstret
Engelsk:
Spruce mite
Finsk:
Havupunkki
Tysk:
Nadelholzsinmilbe, Fichtenspinmilbe
Fransk:
Araignée rouge de l'epicea
Skadebillede
Nålene gulfarves fra basis ved sugning af miden. Ved stærke angreb bliver nålene brune og falder ofte af træerne. Den nedre del af træet ødelægges. Angrebet kendes tillige på det spind, som miden producerer.
Identifikation
Æggene minder om frugttræsmidens dvs. runde og sammentrykte med et krogagtigt vedhæng i midten. De er som nylagte gråbrune men antager senere en orange farve. Larverne er først rosafarvede men bliver senere grønlige. Den voksne mide er orange til mørkfarvet og ca. 0,4 mm stor.
Biologi
Nåletræsspindemiden overvintrer som æg, som lægges ved basis af nålene eller andre beskyttede steder men aldrig på selve nålene. Miden har 4-5 generationer pr. år. Varme og tørke fremmer udviklingen. Bedst er 26 °C og en relativ luftfugtighed på 50-60 %. Regn derimod mindsker populationen drastisk.
Værtplanter
Miden angriber specielt de forskellige Picea-arter. Skaden kan være alvorlig på Picea sitchensis, P. pungens "Glauca", P. abies, P. glauca "Conica", P. abies "Nidiformes" m.f l.
Slægter som Abies, Chamaecyparis, Cryptomeria, Juniperus, Pinus, Taxus og Thuja m.f l. kan angribes.
Udbredelse og betydning
Nåletræsspindemiden er et alvorligt skadedyr på nåletræer rundt om i verden. Hos os i Norden er det først og frem mest planteskolerne, som kan have problemer med denne mide. I henhold til amerikanske oplysninger er 3-årige granplanter specielt følsomme.
Hovedkilder
Boyne, J.V., Hein, F.P. Canadian Entomologist (1983) 115 (1), 93-105.
Jeppson, L.R. Keifer, H.H. & Baker, E.W. Mites Injorios to Economical plants. Berkeley, Los Angeles, London 1975.
Jørgensen, J. Havebrugszoologi for have og landskab, København 1982
Tekst af IÅ/S 1986.