Navne

Latinsk: 

Hylurgopinus rufipes.

Dansk: 

Canadisk elmebarkbille.

Engelsk: 

North American native elm bark beetle

Tysk: 

Amerikanischer Ulmensplintkäfer.

Synonymer: 

Hylastes rufipes.

Billede af skadegøren i bille stadie

Skadebillede

Barkbillen er vektor for elmesyge (se S 5), og tegnet på billens tilstedeværelse vil således være gulnende blade, døende grene og helt døde træer. Barkbillens gallerier er V-formede, horisontale; gange ca. 30 mm i længden og sædvanligvis med et indhold af æg og levende larver. Gallerierne ligger tæt ca. ét galleri pr. 6 cm2. Billernes fødegnav ses som korte, overfladisk gnavede tunneler i barklaget.

Biologi

Denne barkbille overvintrer dels som imago og dels som larve. Overvintrende buler sværmer i april-maj og tager næring til sig ved gnav på grene af 5-10 cm tykkelse. I Massachusetts bliver billerne først aktive, når maksimumtemperaturen når 20 °C. Billerne aktionsradius er mindst 1 km.

Æglægningen sker i elmetræsgrene eller stammer, der er døende men ikke helt udtørret. Hver hun laver sin egen æglægningsgang. En uge efter lægges de første æg. Æggene klækkes efter 5-6 dage.

Larverne gnaver vinkelret på æglægningsgangen, og larvestadiet varer 40-50 dage, og har 5-6 udviklingstrin. Forpupningen sker i inderbarken, og puppestadiet varer 8-10 dage. Fremkomsten af den nye bille sker efter i midten af juli og varer til midten af august.

Barkbiller, der har overvintret som larver kommer frem i juni-juli. Efterkommet af denne generation kommer frem i september og går efter fødeindtag i overvintring som larver. Der er således en fuld og en delvis generation pr. år.

Værtplanter

Ulmus americana og U. thomasii men billerne kan også gnave i bark af Fraxinus og Tilia americana.

 

Udbredelse og betydning

Barkbillen er hjemmehørende i Nordamerika og findes sandsynligvis i hele området, hvor elm forekommer:

  • Canada
  • New Brunswich
  • Manitoba
  • USA, i alle nordøstlige stater samt i Kentucky og Virginia og vest på til Missouri.

Denne barkbille er som nævnt en vigtig vektor for elmesygen i Nordamerika, men i enkelte områder er den dog blevet fortrængt af den mere aggressive, europæiske art Scolytus multistriatus der har mindsket H. rufipes betydning som vektor. Skulle H. rufipes blive indslæbt til Europa, vil den næppe kunne gøre sig gældende i konkurrencen med de mere aggressive europæiske arter, men dog betyde en risiko gennem at kunne introducere andre aggressive racer af elmesygen. Indslæbningen vil kunne ske med uafbarket elmetræ.

 

Hovedkilder

EPPO, 1977. Data Sheets on Quarantine Organisms.

 

Tekst af OD/N 1986.