Navne

Latinsk:

Prociphilus pini.

Dansk:

Fyrrerlodlus.

Synonymer:

Prociphilus crateegi.

Norsk:

Rotlus på furu.

Svensk:

Rotlus på tall.

Skadebillede

På rødderne af container ses hvide "bomuldstotter". Det er lusenes afsondringer. Lusene er selv lysegrønne eller grågrønne, og de sidder koncentreret omkring de unge rodspidser.

Voksafsondringerne kan godt være tilbage, selv om lusene helt er bekæmpet. For at kunne konstatere, om drejer sig om et angreb, må man således påvise levende lus i voksafsondringerne.

 

Biologi

Rodlus er egentlig bladlus, i dette tilfælde en bladlus, som værtskifter med tjørn. Prociphilus pini overvintrer som æg på tjørn.

Om foråret klækkes æggene, og første generation af lus forbliver på tjørnen (primærværten), hvor man kan finde bladlusene i løst sammenrullede, lidt gullige blade. Anden generation er vinget, og den flytter over på fyrren, som er sekundærvært. Gennem hele vækstsæsonen formerer lusen sig på fyrrerødderne ved at føde levende unger. Om efteråret optræder igen en vinget generation, der flytter tilbage til tjørnen. Der føder de små hunner og hanner, som parrer sig og danner ophav til de overvintrende æg. Samtidig med dette værtskifte, foregår parallelt en overvintring på fyr uden forudgående kønslig formering. Dette forklarer, at man allerede tidlig om foråret kan finde lus på rødderne af fyr.

 

Værtplanter

Pinus mugo, P. nigra og P. sylvestris og deres varieteter. I planteskolerne forekommer rodlus også på Juniperus-arter først og fremmest J. cummunis og J. horizontalis. Disse lus tilhører dog en anden art, Gootiella tremulae, som værtskifter med asp. Og så er der selvfølgelig primær-værten tjørn (Crataegus oxyachanta).

 

Udbredelse og betydning

P. pini er rapporteret i følgende lande: Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Norge, Polen, Schweiz, Tyskland, det tidl. Sovjetunionen, Storbritannien og Sverige.

Betydningen som skadegører er ikke helt klarlagt. Oftest synes ingen mærkbar skade på planterne. Når fyrreplanterne udplantes i jorden, får lusen ikke længere indflydelse på væksten.

 

Forvekslingsmuligheder

Svampemycelium på rødderne. Noget sådan er som regel ufarligt for planterne.

 

Hovedkilder

Danielsson, Roy (personlig kontakt) Zoologiska Institutionen, Helgonavägen 3, S-223 62 Lund.

Fauna Entomologica Scandinavica vol. 9, 1980 (av O.L. Heie).

Reitzel, J.: Bladlus, Prociphilus pini (Koch 1856) på rødder af fyr. Meddelelse 1132, Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur 76, 1974.

 

Tekst af IÅ/S 1986.