Hvem kan ansøge?
Ansøgere, der søger om en import- eller eksportlicens på et toldkontingent, skal være etableret og momsregistreret i Danmark, herunder have et EORI-nummer. Toldagenter og -repræsentanter har ikke ret til at ansøge om licenser på toldkontingenter, da de ikke er indehaveren af licensen, dvs. den faktiske importør eller eksportør.
I afsnit 5 i den generelle import- og eksportvejledning kan I læse nærmere om, hvordan I registrerer jer som importør eller eksportør og søger om EORI-nummer hos Toldstyrelsen samt bliver registreret hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. I kan finde den generelle import- og eksportvejledning på vores side om licens til import og eksport af landbrugsprodukter.
Hver enkelte ansøgning om licens på dette toldkontingent på oksekød, skal være ledsaget af en erklæring om berettigelse (original og en kopi af erklæringen) udstedt af de newzealandske myndigheder. Mængden i licensansøgningen skal omfatte den samme mængde i beregnet slagtekropækvivalent (kød med ben) der fremgår af erklæringen om berettigelse. Erklæringen om berettigelse skal være:
- udfærdiget på et af EU's officielle sprog,
- forsynet af den udstedende myndighed i det pågældende eksportland med et individuelt løbenummer, og
- behørigt udfyldt og påtegnet af den udstedende myndighed i oprindelseslandet på kontingentet.
Erklæringen om berettigelse anses for at være behørigt påtegnet, hvis det angiver udstedelsesdato og –sted, og hvis det er forsynet med et stempel eller den udstedende myndigheds stempel samt underskrift af den eller de personer, der er bemyndiget til at underskrive certifikatet.
Erklæringen om berettigelse er gyldig til den sidste dag i det pågældende toldkontingentår.
Erklæringen om berettigelse og kopien skal udfærdiges efter modellen i bilag XIV.6. i forordning (EU) 2020/761.
Forordning 2020/761 om toldkontingenter med licenser
Model for erklæring om berettigelse på oksekød:
Berettigelseserklæring på oksekød
Erklæringen om berettigelse skal, jf. art. 46a og bilag XIV. 6 i forordning (EU) 2020/761 være udstedt af de myndigheder i New Zealand, der er udpeget til at udstede dette.
De udpegede myndigheder i New Zealand er:
- New Zealand Meat Board
- P.O. Box 121
- Wellington, NZ
Erklæringen bekræfter, at de pågældende mængder oksekød omfatter kød af hornkvæg opdrættet på pastorale ekstensive newzealandske landbrug, og ikke omfatter kød af kvæg fra kommercielle intensive kvægbrug (feedlots).
Omregningsfaktorer for slagtekropsækvivalent på oksekød
Når I søger om licens, skal I angive mængden i ton slagtekropsækvivalent, dvs. kød med ben. Den pågældende mængde fremgår af rubrik 9 i erklæringen for berettigelse på oksekød. Ved fortoldningen og afskrivningen af de importerede mængder på licenserne, er det den pågældende mængde i ton med ben, der afskrives på licensen. Dette indebærer, at hvis I importerer udbenet oksekød eller forarbejdninger heraf, skal I inden anførslen af mængden i toldangivelsen omregne mængden til kød med ben ved at bruge de omregningsfaktorer, der fremgår af nedenstående tabel:
Omregningsfaktor for slagtekropsækvivalent på oksekød
KN-kode |
Omregningsfaktor |
KN-kode |
Omregningsfaktor |
KN-kode |
Omregningsfaktor |
0201 10 00 |
100% |
0202 20 50 |
100% |
0210 99 51 |
100% |
0201 10 20 |
100% |
0202 20 90 |
100% |
0210 99 59 |
100% |
0201 10 30 |
100% |
0202 30 10 |
130% |
ex 1502 10 90 (kun oksekød) |
100% |
0201 10 50 |
100% |
0202 30 50 |
130% |
ex 1502 10 90 (kun oksekød) |
100% |
0201 10 90 |
100% |
0202 30 90 |
130% |
ex 1502 90 90 (kun oksekød) |
100% |
0201 30 00 |
130% |
0206 10 95 |
100% |
1602 50 10 |
100% |
0202 10 00 |
100% |
0206 29 91 |
100% |
1602 50 31 |
100% |
0202 20 10 |
100% |
0210 20 10 |
100% |
1602 50 95 |
100% |
0202 20 30 |
100% |
0210 20 90 |
135% |
|
|
Eksempel på omregning
I importerer 100 ton udbenet oksekød med KN-kode 0201 30 00.
Af tabellen fremgår det, at omregningsfaktoren for KN-kode 0201 30 00 er 130 %.
130 % x 100 ton u/ben = 130 ton m/ben
Ved varernes fortoldning vil der blive afskrevet 130 ton på licensen, idet I har importeret 130 ton. Du skal derfor søge licens på 130 ton oksekød, uanset at I kun importerer 100 ton udbenet oksekød.
Hvis jeres licens er på 100 ton, vil I ikke kunne få de sidste 30 ton ind i EU til 0-told, men vil skulle betale fuld told for de pågældende mængder inden varerne kan overgå til fri omsætning i EU.
Ansøgningsperiode
Ansøgning om importlicens på kontingentet kan indgives hver dag, og der kan indsendes flere licensansøgninger dagligt eller i løbet af en måned i kontingentåret.
Ansøgning om licens skal indgives inden for erklæringen om berettigelse gyldighedsperiode, og senest den sidste arbejdsdag i toldkontingentåret.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i hænde senest kl. 13.00 på en arbejdsdag, for at denne bliver ansøgningsdato.
Se afsnit 7 i den generelle import- og eksportvejledning, for hvordan I sender jeres ansøgning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Søg om licens til import og eksport af landbrugsprodukter.