Hos os vil du møde frihed, tillid og stort ansvar. Det er noget af det, vores medarbejdere fremhæver, når vi spørger dem. Vi rykker tættere sammen, når der er brug for det, og samarbejder på tværs om at nå i mål med at betale tilskud til landbrugerne, lancere en ny landbrugspakke eller et nyt it-system.
Nogle af os bruger meget tid i marken, mens andre er mest på kontoret. Nogle af os elsker at nørde et fagområde, mens andre er gode til at bringe nørdernes genialiteter til live. Og nogle af os dyrker den nyeste teknologi, mens andre ved alt om hundrede år gamle afgrøder. Nogle elsker at deltage i vores sociale arrangementer, mens andre nyder, at de kan få familielivet til at gå op.
Fleksibilitet
På vores arbejdsplads vægter vi fleksibilitet højt, og der er en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Samtidig værdsætter vi samværet og den faglige magi, der opstår, når vi mødes på kontoret. Her får vi mulighed for at dele ideer, samarbejde og styrke vores fællesskab.
Arbejdstiden for en fuldtidsansat er som udgangspunkt gennemsnitligt 37 timer ugentligt inkl. frokostpause.