Vi har i 2016 opnået at blive certificeret i den internationale standard ISO 27001 vedr. informationssikkerhed, og har bestået re-certificeringen i 2019 og 2022. Certificeringen er en forudsætning for, at styrelsen kan fungere som EU-udbetalingsorgan, og dokumenterer, at styrelsen har en høj standard inden for informationssikkerhed.
I takt med øget digitalisering stiger risikoen for it-kriminalitet, og truslen mod informationssikkerheden vokser.
I Landbrugsstyrelsen passer vi godt på landbrugernes informationer.
Vi har i 2016 opnået at blive certificeret i den internationale standard ISO 27001 vedr. informationssikkerhed, og har bestået re-certificeringen i 2019 og 2022. Certificeringen er en forudsætning for, at styrelsen kan fungere som EU-udbetalingsorgan, og dokumenterer, at styrelsen har en høj standard inden for informationssikkerhed.
Hvad betyder certificeringen i ISO 27001?
Vi behandler en masse information hver eneste dag, når vi sagsbehandler, kontrollerer og udbetaler støtte og tilskud. ISO 27001 er en international standard til styring af informationssikkerhed, hvor gode og afprøvede måder at tage vare på informationer integreres i organisationens struktur og i dens arbejdsgange og processer. ISO 27001 skal blandt andet sikre, at:
Kun de rette har adgang til fortrolige oplysninger og personoplysninger
Vi fastholder en høj kvalitet i vores arbejde med data
Vores systemer er driftssikre i en grad, hvor vi kan betjene vores brugere.
Under ISO 27001 dokumenterer vi vores arbejde med informationssikkerhed i politikker, procedurer og instrukser, og kvaliteten af arbejdet sikres gennem løbende revisioner, audits og re-certificeringer.
Vores informationssikkerhedskoordinatorer, sikkerheds- og persondataambassadører hjælper, sammen med interne kampagner, med at sikre, at medarbejdere i alle afdelinger har fokus på informationssikkerheden. Samt at ændringsstyring og samarbejde med leverandører altid gennemføres på sådan en måde, at vi kan passe så godt som muligt på de informationer, som vi får ansvaret for.