GLM 6 - konditionalitet: Jorddække i perioder med særlig risiko for forringelse af jordens dyrkningsmæssige potentiale

Jorddække i perioder med særlig risiko for forringelse af jordens dyrkningsmæssige potentiale

GLM 6 er et krav om jorddække, der har til formål at forebygge bar jord i efteråret og om vinteren, hvor der er størst risiko for næringsstofudvaskning, jorderosion og tab af organisk stof. Kravet gælder som udgangspunkt for alle landbrugere, men planteskoler og arealer, hvor der er høstet kartofler det seneste år er helt undtaget fra kravet. Derudover gælder kravet ikke for arealer med omdriftsgræs eller permanent græs.

Der stilles ikke krav til typen af jorddække, som kan opfylde kravet. Jorddækket kan f.eks. være vintersæd, efterafgrøder, brak, lavskov, stub, planterester eller spildkorn.

Kontakt

Miljø & Erhvervsregulering
Tlf: 33 95 80 00
Mail: miljo-erhvervsregulering@lbst.dk