GLM 5 - konditionalitet: Pløjeforbud på jorderosionsfølsomme områder

GLM 5-kravet fastsætter et pløjeforbud på arealer, hvor der er særlig risiko for jorderosion

Kravet består af et pløjeforbud fra den 1. oktober til 15. februar det følgende kalenderår på udpegede, sammenhængende arealer (polygoner) i markblok med en estimeret erosionsrate på over 7,5 tons jord/ha/år. Du kan foretage lettere jordbearbejdning som harvning, men ikke vendende jordbearbejdning. GLM 5-kravet viderefører det tidligere jorderosionskrav under krydsoverensstemmelse. Dog er de udpegede arealer ændret på baggrund af et nyere erosionskort fra Aarhus Universitet.

Kontakt

Miljø & Erhvervsregulering
Tlf: 33 95 80 00
Mail: miljo-erhvervsregulering@lbst.dk