Sådan overholder du krav om krydsoverensstemmelse - vejledninger

Find vejledninger om, hvad krydsoverensstemmelse betyder for dig

Der er 101 krydsoverensstemmelseskrav, som er opdelt i tre hovedområder. Du risikerer nedsættelse af dit tilskud, hvis du ikke overholder reglerne.

Der er 101 krydsoverensstemmelseskrav inden for tre områder:

  • Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)
  • Folke-, dyre- og plantesundhed
  • Dyrevelfærd

I vejledningen om krydsoverensstemmelse kan du læse mere om, hvilke regler du skal overholde. Du kan tilgå vejledningen nederst på siden.

Miljøkravene skal være med til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre – og planteliv.

Kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLMS) har til formål at sikre, at landbrugsarealernes dyrkningsmæssige kvalitet ikke forringes ved udpining, f.eks. ved at forhindre jorderosion og bevare jordens indhold af organiske stoffer. GLMS-kravene skal desuden sikre bevarelse af landskabstræk, modvirke forringelse af levesteder og beskytte og forvalte vand.

Der er i alt 26 krav inden for dette område.

Du kan læse mere om kravene i vejledningen om krydsoverensstemmelse.

Kravene omhandler bl.a.:

  • Beskyttelse af grundvand mod forurening
  • Indretning af stalde og lignende
  • Opbevaring og udbringning af husdyrgødning mv.
  • 2 meterbræmmer langs vandløb og søer
  • Gødningsregnskab og harmonikrav
  • Bevarelse af naturtyper, vilde dyr og planter
  • Beskyttelse af fugle
  • Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer
  • Markafbrænding
  • Forvaltning af vand
  • Bevarelse af landskabstræk
  • Jorderosion

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kontrollerer kravene på området.

Sundhedsområdet omfatter krav, der skal sikre og forbedre folke-, dyre-, og plantesundheden.

Der er 30 krav inden for området.  Du kan læse mere om kravene i vejledningen nederst på siden.

Kravene omhandler bl.a.:

  • Øremærkning og registrering af kvæg, får og geder
  • Anmeldelse af diverse husdyrsygdomme
  • Anvendelse af veterinære lægemidler
  • Forbud mod uønskede stoffer, hormoner og animalsk protein i foder
  • Anvendelse af fodertilsætningsstoffer
  • Anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler
  • Håndtering af affald fra medicinanvendelse til husdyr
  • Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer
  • Forebyggelse af smitsomme sygdomme der spredes fra fødevarer til mennesker
  • Sporbarhed af dyr, foder og fødevarer
  • Journalføring
  • Hygiejnisk mælkeproduktion
  • Behandling af æg
  • Brug af biocider og GMO

Styrelsen for Grøn Arealomlægning Vandmiljø samt Fødevarestyrelsen kontrollerer kravene på sundhedsområdet.

Dyrevelfærdsområdet omfatter krav, der vedrører dyrevelfærd for hhv. alle landbrugsdyr, kalve og grise.

Der er 45 krav indenfor området, der er inddelt på følgende måde:

  • Krav 3.1 - 3.9 handler om alle landbrugsdyr.    
  • Krav 3.10 handler om alle landbrugsdyr undtagen grise.
  • Krav 3.11 - 3.26 handler om kalve.            
  • Krav 3.27 - 3.45 handler om grise.

Du kan læse mere om kravene i vejledningen nederst på siden

Kravene til alle landbrugsdyr omfatter bl.a.:

  • Fagligt kvalificeret personale
  • Tilsyn af dyr
  • Behandling af syge dyr
  • Staldindretning og konstruktion af rum hvor dyr holdes
  • Niveauer for luftens indhold af støv, fugt og gas
  • Bevægelsesfrihed i stalden
  • Rengøring og desinfektion af stalde, rum og materialer
  • Foder og vand til dyrene
  • Optegnelser
  • Forbud mod visse operative indgreb

Kravene til kalve omfatter bl.a.:

  • Arealkrav til kalve
  • Belysning i kalvestalden
  • Tilsyn med automatisk eller mekanisk udstyr i stalden
  • Forbud mod fastbinding og brug af mundkurv
  • Konstruktion af gulvet i stalden
  • Råmælk til kalve

Kravene til svin omfatter bl.a.:

  • Arealkrav til svin
  • Forbud mod opbinding af grise
  • Rodematerialer til grise
  • Støjniveau i stalden
  • Belysning i stalden
  • Operative indgreb
  • Særlige bestemmelser for hhv. orner, søer, gylte, pattegrise, fravænnede grise og avls-/fedegrise

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, december 2013

Denne vejledning retter sig mod de myndigheder, som er ansvarlige for at gennemføre kontrol med krydsoverensstemmelseskrav.

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013 (pr. 22/12 2013)

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013 (pr. 1/2 2013)

Beregning af det vægtede gennemsnit til bedømmelsen af krav 1.16 (Excel)

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2013

Denne vejledning henvender sig til støttemodtagere og beskriver reglerne om krydsoverensstemmelse. Vejledningen er gældende fra og med den 1. april 2013.

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2013 (pr. 1/4 2013)

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2013 (pr. 1/2 2013)

Brugervejledning til KO-Web 2013

Denne vejledning retter sig mod de myndigheder, som er ansvarlige for at indberette kontrol med krydsoverensstemmelseskrav.

Brugervejledning til websystemet 2013

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2011

Denne vejledning retter sig mod de myndigheder, som er ansvarlige for at gennemføre kontrol med krydsoverensstemmelseskrav. 

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2011 (marts 2011)

  1. Retteblad nr. 1 af 3. marts 2011 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2011

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2011 (december 2010)

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2011

Denne vejledning henvender sig til støttemodtagere og beskriver reglerne om krydsoverensstemmelse.

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2011 (marts 2011)

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2011 (december 2010)

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse

Denne vejledning retter sig mod de myndigheder, som er ansvarlige for at gennemføre kontrol med krydsoverensstemmelseskrav.

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007, maj 2007

Vejledning om krydsoverensstemmelse

Denne vejledning henvender sig til støttemodtagere og beskriver reglerne om krydsoverensstemmelse.

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2007, marts 2007 

Retteblad til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2007, januar 2008

Folder om krydsoverensstemmelse

Folderen giver kort og klar information om krydsoverensstemmelse. Folderen udleveres af kontrolløren i forbindelse med kontrolbesøg.

Folder om krydsoverensstemmelse, 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse

Vejledning om indberetning af kontrolresultater. Vejledningen retter sig mod kontrolmyndighederne og vedrører bestemmelserne i bekendtgørelsen af 4. oktober 2005 om kontrol med krydsoverensstemmelse i forbindelse med direkte støtte til landbrugere.

Vejledning om kontrol om krydsoverensstemmelse (februar 2006)

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse (januar 2006)

Krydsoverensstemmelse - kontrolbesøg

I folderen kan du læse mere om reglerne for krydsoverensstemmelse. Folderen indeholder også information om kontrolbesøgets forløb.

Krydsoverensstemmelse - kontrolbesøg

Vejledning vedr. indberetning af kontrolresultater (oktober 2005)

Vejledning vedr. indberetning af kontrolresultater (april 2005)

Folder om krydsoverensstemmelse

I folderen: "Krydsoverensstemmelse - kontrolbesøg" kan du læse mere om reglerne for krydsoverensstemmelse. Folderen indeholder også information om kontrolbesøgets forløb.

Krydsoverensstemmelse - kontrolbesøg

Kontakt

Landbrugsstøtte & Geodata
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Landbrugsstotte-Geodata@sgav.dk