I fremtiden skal den enkelte landbruger have et mere komplet overblik over udledningen af kvælstof fra sine marker til vandmiljøet.
I dag måler Miljøstyrelsen niveauet af kvælstof i vandløb, men der findes ingen tal for, hvor meget kvælstof den enkelte landbrugsbedrift udleder.
Men nu har Aarhus Universitet i samarbejde med SEGES og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet udviklet den såkaldte udledningsberegner, der kan beregne udledningen af kvælstof fra markerne på den enkelte bedrift.
Ved at kende udledningen fra den enkelte landbrugsbedrift til havet, kan landbrugeren tilpasse sin markdrift, så tabet af kvælstof reduceres mere effektivt – og dermed passe bedre på vandmiljøet.
Udledningsberegneren er et centralt element i en ny udledningsbaseret og bedriftsnær kvælstofreguleringsmodel, som Landbrugsstyrelsen er i fuld gang med at udvikle, lyder det fra Anna de Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
”Det vil gavne vandmiljøet med en mere målrettet kvælstofregulering. Det er derfor positivt, at der nu er taget et første, vigtigt skridt for mere nøjagtigt at kunne beregne, hvad den enkelte bedrift udleder,” tilføjer Anna de Klauman.
Hos Danmarks Naturfredningsforening kalder man en ny reguleringsmetode afgørende for at nedbringe udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
”Jeg ser meget frem til, at den ny regulering kommer i anvendelse. Den vil være altafgørende for, at vi kan nedbringe udledningerne af kvælstof til vandmiljøet, og den vil gøre det målrettet og omkostningseffektivt. Og ikke mindst, så vil den bringe fagligheden hos landmændene og deres rådgivere i spil på en helt ny måde ved, at den giver rum for at finde netop de virkemidler, som passer til hver bedrift, og de særlige forhold som gør sig gældende netop her,” siger Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening, der er med i følgegruppen for den nye reguleringsmodel.
Fra forskerne bag lyder det, at man med en mere målrettet metode også vil undgå indsatser, der kun har begrænset effekt:
”Udledningsberegneren vil give et bedre billede af udvaskningen af kvælstof fra den enkelte bedrift. Det vil gøre det nemmere at sætte ind der, hvor behovet er størst og sikre, at man ikke bruger kræfter på indsatser, der har meget lille eller ingen effekt,” siger Jørgen Eriksen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Landbrug & Fødevarer ønsker en ny målrettet kvælstofregulering med fokus på det gode landmandskab, lokale forhold og vandmiljøet:
”Landbrug & Fødevarer ønsker en ny og mere målrettet kvælstofregulering, hvor det gode landmandskab sættes fri og indsatser kan udvælges og målrettes de lokale forhold til gavn for vandmiljøet. For selvom Danmark er et lille land, er der i høj grad forskel på, hvilke virkemidler der bør tages i brug, og hvor de skal placeres for at gøre mest nytte. Vi ser frem til det videre forløb med udvikling af modellen, hvor Landbrug & Fødevarer vil arbejde for, at den udfoldes på en måde, som giver landmændene nye muligheder og mere fleksibilitet, og at den i praksis bliver lettilgængelig for landbrugere og rådgivere,” lyder det fra Katrine Barnkob Lindgreen, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer.
Udviklingsarbejdet fortsætter
For at en ny kvælstofregulering kan blive til virkelighed, indsamler Landbrugsstyrelsen viden, vurderer nye virkemidler og udvikler løsningsforslag, så politikerne kan træffe beslutninger om en ny model på et solidt, fagligt grundlag.
Det er op til politikerne at træffe den endelig beslutning om en ny kvælstofreguleringsmodel og fastsætte grænserne for, hvor meget kvælstof landbruget må udlede til vandmiljøet.
Der er nedsat en bred følgegruppe af interessenter til at følge arbejdet med udviklingen af en ny kvælstofregulering. Den består af Bæredygtigt Landbrug, Københavns Universitet, CONCITO, Danmarks Naturfredningsforening, Klimarådet, Økologisk Landsforening, SEGES, GEUS, KL, Aarhus Universitet, Landbrug & Fødevarer, Finansministeriets departement, Fødevareministeriets departement, Miljøministeriets departement og Miljøstyrelsen.
Fakta om ny reguleringsmodel:
- Med landbrugsaftalen i 2021 blev det besluttet, at der skal udvikles en ny og mere omkostningseffektiv kvælstofreguleringsmodel.
- Modellen skal opgøre kvælstoftabet fra den enkelte bedrift og øge omkostningseffektiviteten.
- Den nye reguleringsmodel drøftes i forbindelse med genbesøget af landbrugsaftalen i 2024.
Kontakt
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på 41 89 25 07.