Permanent ekstensivering i 2025: Bekendtgørelse er nu i høring

01-07-2024

Ordningen skal fra 2025 understøtte udtagning af landbrugsjord for at mindske udledningen af kvælstof til gavn for klima, miljø og biodiversitet. I udkastet til bekendtgørelsen kan du bl.a. læse om en række ændringer i forhold til, hvordan vi tidligere forventede, at ordningen skulle se ud. F.eks. bliver tilsagnsperioden kun 1 år, og det bliver muligt at lave tiltag, der fremmer biodiversiteten.

Du kan nu komme med bemærkninger til udkast til bekendtgørelse for permanent ekstensivering, som er i offentlig høring. Vi forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft 31. august, og at ansøgningsrunden er åben i perioden 2. september 2024 til 31. oktober 2024. 

Du kan se udkast til bekendtgørelse på Høringsportalen, hvor du også kan læse om, hvordan du sender dine bemærkninger. Hvis du vil sende bemærkninger til det nuværende udkast til bekendtgørelsen, er fristen 26. juli 2024. 

Bekendtgørelse om permanent ekstensivering

Kortere tilsagnsperiode og tiltag for biodiversitet

Vi har i udkast til bekendtgørelse formuleret reglerne for den nye ordning. Der er en række justeringer i forhold til, hvordan vi tidligere har beskrevet reglerne, herunder: 

  • at tilsagnsperioden er fastsat til 1 år. Det betyder, at arealet ikke skal indberettes i løbet af tilsagnsperioden. 
  • at det også vil fremgå af tinglysningen, at du har pligt til at lade arealerne indgå, hvis der senere kommer et vådområde projekt der omfatter arealet. 
  • at du i 2025 kan udså hjemmehørende eller bestøvervenlige arter, hvis det er til gavn for biodiversiteten på arealer.

Desuden fremgår det af reglerne i bekendtgørelsen, at forbud mod bl.a. sprøjtning, gødskning og omlægning gælder varigt, da forbuddene også fremgår af den tinglyste servitut, som gælder permanent. 

Mere information om permanent ekstensivering

Ordningen permanent ekstensivering giver tilskud til udtagning af landbrugsjord for at forbedre klimaet, mindske kvælstofudledningen samt fremme biodiversiteten. Ordningen er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. 

Læs mere om permanent ekstensivering

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - LDP 2020

Abonnér

Få nyheder fra Landbrugsstyrelsen sendt til din mailboks.

Mød os på sociale medier

Landbrugsstyrelsen er på Facebook og LinkedIn.

Kom med i vores brugerpanel

Vil du være med, når Landbrugsstyrelsen udvikler regler, it-løsninger og vejledningsmateriale? Så tilmeld dig vores brugerpanel.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@lbst.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.