Bluetongue opdatering: Mulighed for dispensation fra Fast Græsningstryk ved behov for at holde dyrene hjemme på grund af smitterisiko

21-08-2024

Landbrugsstyrelsen sendte 19. august en nyhed ud om, at landbrugere med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer har mulighed for at søge dispensation fra kravet om fast græsningstryk, hvis der er brug for at holde besætningen i stalden til vaccination. Dispensationen kan nu også søges, hvis dyrene holdes hjemme for at forebygge smitterisiko.

Fødevarestyrelsen har den 16. august 2024 meddelt, at det er muligt at vaccinere imod Bluetongue i besætninger med får, geder eller kvæg. Det fremgår desuden af Fødevarestyrelsens FAQ om Bluetongue, at det kan virke smitteforebyggende at holde dyrene hjemme i stalden om natten.

På arealer med tilsagn om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer har du i den forbindelse mulighed for at søge om dispensation fra kravet om fast græsningstryk i forbindelse med vaccination. Den mulighed gælder nu også, hvis du ønsker at tage dine dyr hjem på stald, for at sænke smittefaren jf. Fødevarestyrelsens seneste oplysning om, at smittefaren nedsættes ved at tage dyrene hjem om natten.

Det kan være relevant for de ansøgere, der har valgt græsningsmetoden med fast græsningstryk, hvor der er krav om, at dyrene skal være på arealet i hele perioden fra 1. juni til 31. august.

Med dispensation vil du kunne lade dyrene blive hjemme i stalden for resten af perioden frem mod den 31. august.

Fødevarestyrelsen om Bluetongue

Landbrugsstyrelsens nyhed fra 19. august om Bluetongue

Vejledning i forhold til bluetongue i økologiske besætninger

Tag dyrene hjem før 31. august på ”fast græsningstryk”

Du kan søge om dispensation til at fjerne dyrene fra tilsagnsarealet. Det vil betyde, at dyrene ikke er på arealet i hele perioden fra 1. juni – 31. august.

Dispensationen giver dig lov til at bevare dit tilsagn for resten af perioden, og vil ikke få betydning for årets tilskud. 

Det er vigtigt, at du sender en ansøgning om dispensation på plejegræs.dk før du tager dyrene hjem, men du behøver ikke at afvente svar fra Landbrugsstyrelsen, før du fjerner dyr fra markerne.

Hvordan søger jeg dispensation?

Du søger dispensation fra plejekravet på vores plejegræs-side:

Dispensation på Plejegræs.dk (lbst.dk)                                                  

Mere om pleje af græs- og naturarealer

Ordningen pleje af græs- og naturarealer er en del af den danske CAP-plan, CAP2023 og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Tilskudsguiden: Pleje af græs- og naturarealer

 

Abonnér

Få nyheder fra Landbrugsstyrelsen sendt til din mailboks.

Medfinansieret af Den Europæiske Union
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - LDP 2020

Mød os på sociale medier

Landbrugsstyrelsen er på Facebook og LinkedIn.

Kom med i vores brugerpanel

Vil du være med, når Landbrugsstyrelsen udvikler regler, it-løsninger og vejledningsmateriale? Så tilmeld dig vores brugerpanel.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.