Udgangspunktet om, at dyr skal have adgang til græsmarker så meget som muligt, når forholdene tillader det, fastholdes.
Dog er der mulighed for at lukke drøvtyggere såsom får, geder, køer og hjorte på stald i skumringen og om natten, uden at det vil få betydning for dyrenes økologiske status. Dyrene skal fortsat være på græs om dagen.
Det er dog en betingelse, at det noteres i logbogen, og at dyrene er lukket på stald som følge af anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen i forbindelse med Bluetongue udbrud.
Landbrugsstyrelsen understreger, at vi følger Fødevarestyrelsens udmelding.
Sygdomsforebyggelse i økologiske besætninger
Det er afgørende at prioritere sygdomsforebyggelse som den primære metode ved at beskytte økologiske kvæg-, fåre- og gedebesætninger mod mitter. De forebyggende tiltag er dels at undgå, at dyrene stikkes af mitter ved f.eks. at sætte dem på stald om aftenen og natten, som beskrevet ovenfor, ved brug af insektnet i staldene, hvor det er muligt, og dels brug af vacciner. Se nedenfor.
Vaccination i økologiske besætninger
Det er tilladt at anvende vacciner i økologien, såfremt betingelserne for en vaccinationsplan er opfyldt, at vaccinationen er anvist af en dyrlæge, og at vaccinationen fremgår af medicinlogbogen, også selvom den ikke tæller med i medicinregnskabet.
Kravet om fremvisning af en vaccinationsplan anses for opfyldt, hvis der henvises til Fødevarestyrelsens anbefaling om frivillig vaccination.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@lbst.dk att. Økologiadministrationen.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.
Du kan abonnere på to typer af økologinyheder
Kategorien ”Økologi” er til dig, der gerne vil modtage brede nyheder, der er relevante for alle, der interesserer sig for økologi, og ”Økologi - regler og vejledning” er til dig, der gerne vil modtage oplysninger og nyheder om tilskud, produktion, regler og kontrol, som er relevante for økologiske landmænd, gartnere og forsyningsvirksomheder.