Fejl i ansøgningsskema til tilskud til projekter i sektoren for biavlsprodukter

10-02-2023

Der er en fejl i ansøgningsskemaet, der skaber problemer med at sende ansøgningen ind via Tast selv. Brug denne løsning.

Fejlen opstår, når du laver lange tekstbeskrivelser på over 1400 tegn inkl. mellemrum i tekstfelterne i ansøgningsskemaet. Det medfører, at du ikke kan indsende din ansøgning.

Brug denne løsning

Bemærk, at du stadig skal sende din ansøgning ind via Tast selv. 

Du skal dog sætte ”X” i de dele af ansøgningsskemaet i Tast selv, hvor du bliver bedt om at angive en tekstbeskrivelse. Du skal udfylde disse tekstbeskrivelser i et særskilt supplerende skema og sende det til Landbrugsstyrelsen. 

Vi anbefaler, at du sender skemaet som sikker e-mail. 

Bemærk dog, at sikre e-mails sendt fra Digital Post højst må fylde 10MB inklusiv vedhæftede filer, og de vedhæftede filer må højst fylde 4MB hver. 

Hvis e-mailen fylder mere, skal du dele den op i flere e-mails. 

Det er vigtigt, at du skriver ”biavlsprodukter@lbst.dk” i emnefeltet i e-mails sendt via Digital Post. 

Du kan læse mere om, hvordan du sender sikker e-mail på vores hjemmeside

Du kan i det supplerende skema på tilskudsguiden se en oversigt over, hvilke felter der er obligatoriske at udfylde i Tast selv. Du kan også se, hvilke oplysninger du skal indsende via det supplerende skema.

Du kan finde skemaet på vores hjemmeside 

Vi anbefaler også, at du ikke uploader bilag til ansøgningsskemaet på Tast selv, men også sender dem ind med sikker e-mail via Digital post.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til bialvsprodukter@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.