For at forberede dig på sæsonen, afholder Landbrugsstyrelsen to webinarer, hvor du kan deltage virtuelt via skype og har mulighed for at stille spørgsmål.
Storbritannien har klassificeret Juletræerne som en vare med høj plantesundhedsrisiko. Det betyder, at træerne skal importanmeldes, samt følges af et plantesundhedscertifikat ved import og importkontrolleres ved grænsen til Storbritannien.
Under webinaret vil der være fokus på eksportprocessen inden træerne forlader Danmark, herunder:
- Hvordan opretter du dig i TRACES NT, hvor du anmelder eksportkontrollen.
- Anmeldelse af eksportkontrollen.
- Plantesundhedskrav og opmærksomhedspunkter.
- Eksportkontrollen og mulighed for at samle flere partier til kontrol.
- Forventet eksportmængde.
- Andet.
Webinarerne afholdes på følgende tidspunkter, hor du kan logge på ved at klikke på ”Deltag i Skype-møde”:
Tirsdag d. 3. september 12:20-13:30, deltag i webinar via Skype
Torsdag d. 5. september 10:00-11:00, deltag i webinar via Skype
Du er velkommen til at sende spørgsmål ind på forhånd. Så vil vi, så vidt det er muligt, besvare dem under webinaret.
Du kan sende dine spørgsmål til planterogbiosikkerhed@lbst.dk
Du finder de gældende risikogrupper her
Du kan læse mere om Storbritanniens krav her
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til planterogbiosikkerhed@lbst.dk
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.