På trods af en regnfuld vinter i visse dele af Danmark, viser N-min- målingerne fra februar 2023, at kvælstofindholdet på lerjord er højere i hele landet end gennemsnittet af de foregående 11 år.
På sandjorden er indholdet af kvælstof gennemsnitligt. Der er ikke fundet grundlag for en områdeopdeling af landet.
Prognosen gælder for grovsandet jord (JB 1 og 3), finsandet jord (JB 2 og 4), lerjord (JB 5-9) og humusjord (JB 11) på marker med vinterkorn eller forårssåede afgrøder med et kvælstofbehov. For JB 10 og 12 er der ikke en prognose.
Korrektion af kvælstofkvoten afhængig af jordtype og område (kg N pr. ha)
Område | Grovsand (JB 1+3) | Finsand (JB 2+4 og 10+12) | Sandblandet ler (JB 5-6) | Lerjord (JB 7-9) | Humusjord JB 11 |
Hele landet | 0 | 0 | -5 | -5 | 0 |
Prognosen er klar i GKEA 22. marts
Prognosen vil være klar i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) onsdag den 22. marts 2023. Din kvote vil automatisk blive beregnet, så den er tilpasset kvælstofprognosen, og du behøver derfor ikke foretage dig noget.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. marts 2023 og gælder for planperioden 2022/2023.
Find bekendtgørelsen på retsinformation her
Om kvælstofprognosen
Kvælstofprognosen er udarbejdet af SEGES Innovation, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Landbrugsstyrelsen og indstilles til Landbrugsstyrelsen af Normudvalget.
Kvælstofprognosen for 2023 er beregnet på grundlag af N-min i jorden på 101 marker i målt i første halvdel af februar 2023. Resultaterne af N-min målingerne er sammenholdt med det gennemsnitlige N-min-indhold målt i februar i perioden 2012-2022.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til: miljo-erhvervsregulering@lbst.dk
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.