TRACES NT justeres løbende, og på baggrund af nogle af de tilbagemeldinger, som vi har modtaget fra danske virksomheder, har TRACES NT teamet lavet følgende ændringer til version 6.6.0, som vil kunne ses fra d. 28. november 2022:
- Nu kan du skrive, hvor og hvornår du ønsker at få eksportkontrolleret dit parti ved fysisk kontrol. Det gør du i feltet ”Inspection planner”. Landbrugsstyrelsen vil efterfølgende forsøge at udføre kontrollen på det ønskede tidspunkt, hvis det er muligt, og det angivne tidspunkt opfylder §7 i eksportbekendtgørelsen.
Find eksportbekendtgørelsen her - Der er under punkt 4 oprettet felter, så certifikaterne kan fordeles til Landbrugsstyrelsens lokalafdelinger. Feltet standartudfyldes efter den adresse, du har angivet i felt 1. Ønskes kontrollen på anden adresse end angivet i felt 1, skal det manuelt ændres, så det fremgår, hvilken lokalafdeling der skal foretage kontrollen. I referencefeltet angives fortsat forbogstaverne til den lokalafdeling, som skal udføre kontrollen (AUG, KO, RI, OD, RA, HE).
- Varens behandling er flyttet til del I, hvilket betyder, at du fremover selv skal angive hvilken behandling din vare har fået, herunder varmebehandling eller kemisk behandling mm. Du skal som udgangspunkt ikke længere uploade informationer om behandlingen. Hvis behandlingen er et importkrav, skal vi dog se dokumentation for, at behandlingen er udført.
Du kan læse mere om TRACES NT og se tidligere faglige meddelelser via nedenstående links.
Vejledningen og videoer m.v. er under opdatering
Vejledning og video om hvordan du registreres i TRACES NT
Vejledning i godkendelse af kollegas adgang til TRACES NT
Vejledningen om oprettelse af elektroniske plantesundhedscertifikater m.v.
Se tidligere faglige meddelelser om TRACES NT m.v.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte Planter & Biosikkerhed, Team Plantetilsyn på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail planter&biosikkerhed@lbst.dk. Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.