Ny bekendtgørelse og ny vejledning til landbrugsloven

30-06-2022

Reglerne er forenklet i en ny bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme.
Vi har også lavet en ny vejledning og nye erklæringsskemaer på baggrund af bekendtgørelsen

Ny bekendtgørelse

Vi har forenklet reglerne i en ny bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme.
Det betyder blandt andet, at

  • vi ikke længere skal se lejekontrakter eller have oplysninger om lejers navn og CPR-nr., når I opfylder bopælspligten ved lejer,
  • I ikke skal indberette om ændringer i opfyldelsen af bopælspligten,
  • vi har præciseret, hvornår kravet om en passende beboelsesbygning er opfyldt ved at henvise til mindstekravene i byfornyelsesloven,
  • erklæringsskemaer og ansøgninger kan underskrives med digital signatur eller anden sikker personidentifikation. Hvis I indsender via ansøgers e-Boks, er det en sikker personidentifikation.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.

I kan finde bekendtgørelsen på Retsinformation. 

Ny vejledning

Vi har også lavet en ny vejledning. Som noget nyt heri, har vi henvist til afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, og vi har uddybet vores praksis i forhold til landbrugsloven.

I kan finde vejledningen på vores hjemmeside.

Nye erklæringsskemaer I skal bruge pr. 1. juli

Der er lavet nye erklæringsskemaer på baggrund af den nye bekendtgørelse.

I skal bruge de nye skemaer pr. 1. juli 2022.

I vejledningen har vi skrevet afsnit om erklæringsskemaerne både for personers og virksomheders erhvervelse.

I kan finde erklæringsskemaerne på vores hjemmeside