Du skal fremover sende anmeldelser om forstligt formeringsmateriale til kåring direkte til os i Landbrugsstyrelsen med kopi til Kåringsudvalgets Sekretariat. Dette vil du også kunne se, når du åbner anmeldelsesskemaerne.
Som noget nyt skal du som anmelder udfylde e-mail og telefonnummer under kontaktoplysninger i skemaet.
Send din anmeldelse inden 1. april og få den bedømt i år
Hvis du vil være sikker på at få din anmeldelse bedømt i det givne år, skal du sende anmeldelsen sammen med alle de nødvendige oplysninger for en bedømmelse senest den 1. april i det givne år. Anmeldelser indsendes til os på e-mail, som fremgår af anmeldelsesskemaerne.
Nyt anmeldelsesskema for klon-kvarterer
Klon-kvarterer har fået eget anmeldelsesskema KAAR-004 og skal ikke længere anmeldes sammen med klon-frøplantager.
Vi har opdateret koordinatsystemet
Når du laver din anmeldelse, vil du kunne se, at vi har præciseret, hvilket koordinatsystem du skal bruge til at angive bevoksningens koordinater. Koordinaterne kan angives som intervaller, dvs. bevoksningens eller frøplantagens vestligste, østligste, nordligste og sydligste punkt. Alternativt kan du anføre koordinaterne for bevoksningens sydvestligste punkt.
Derudover har vi foretaget en del redaktionelle rettelser i anmeldelsesskemaerne.
Vær opmærksom på, at en besigtigelse af forstligt formeringsmateriale til kåring og den deraf følgende kåringsdeklaration betales af rekvirenten efter den til enhver tid gældende betalingsbekendtgørelse.
Du kan læse mere om kåring af forstligt formeringsmateriale på vores hjemmeside
Læs mere om kåring af forstligt formeringsmateriale på vores hjemmeside:
Link til siden om ansøgning om kåring
Du kan se de gældende bekendtgørelser her
Læs bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale og bekendtgørelse om betaling for kontrol med skovfrø og –planter m.m. på vores hjemmeside:
Link til siden om lovstof
Kontakt
Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Planter & Biosikkerhed på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail Planter&Biosikkerhed@lbst.dk
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.