Ubalancerne på avls- og omsætningskontrollen betyder, at gebyrordningen er blevet genberegnet i henhold til budgetvejledningens regler (jf. Budgetvejledningen 2.3.1-2), så der retmæssigt skabes balance i økonomien for gebyrordningen.
Gebyrordningen har et underskud, der skal indhentes. Dette vil ske ved en forhøjelse af taksten for årsregistreringsgebyret og for gebyret for tillægstimer. Forhøjelse af gebyrerne er ift. 2022-niveauet og vil blive genberegnet årligt, hvorefter taksterne justeres løbende, så der er balance.
De nye forhøjede takster er som følger:
Bilag 1, Avls- og omsætningskontrol og plantesundhedskontrol | Tidligere pris | Ny pris | Ændring |
Bilag 1, nr. 1, Registreringsgebyr | 2.354 kr. | 7.262 kr. | 4.908 kr. |
Bilag 1, nr. 2, pkt. 2.c, Tillægstimepris | 510 kr. | 605 kr. | 95 kr. |
Forhøjelsen af gebyrerne sker som konsekvens af, at Landbrugsstyrelsen, såvel som andre myndigheder, hverken må tjene eller tabe penge på en gebyrordning, hvorved det akkumulerede underskud skal indhentes. Skulle du og din virksomhed have spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på nedenstående kontaktinformation.
Her kan du finde bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.v.
Kontakt
Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Planter & Biosikkerhed på e-mail Planter&Biosikkerhed@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.