Umiddelbart vil arealer, der bliver omfattet af Permanent Ekstensivering, fortsat være landbrugsarealer. Hvis arealer på et senere tidspunkt gror ind i en tilstand som skov eller natur, kan det dog have betydning for bedriftens status som landbrugsejendom.
Landbrugspligten er en ejerskabsbegrænsning frem for en anvendelsesbegrænsning, som reguleres af lov om landbrugsejendomme. Det betyder, at loven ikke regulerer, hvad der må dyrkes på en landbrugsejendom, men derimod regulerer bopælspligten på en landbrugsejendom og hvem som må eje en landbrugsejendom.
Vurderingsstyrelsens ændring af ejendommens vurderingskategori medfører ikke, at ejendommens notering som landbrugsejendom i matriklen kan ændres. Det er fortsat landbrugslovens hovedprincip, at ejendomme over 2 ha er noteret som landbrugsejendom.
Dermed vil en permanent ekstensivering eller Vurderingsstyrelsens ændring af vurderingskategori ikke kunne føre til ophævelse af landbrugspligten.
Vurderingsstyrelsen har dog vejledende skrevet følgende:
”For at blive kategoriseret som en landbrugsejendom efter de nye regler (fra 2024), kræver det, at der skal foregå landbrugsdrift af et vist omfang på ejendommen.
Det kan være ejendomme med agerjord til erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder eller erhvervsmæssig husdyrproduktion. Til landbrugsmæssig produktion hører også gartnerier, planteskoler, frugtplantager, dambrug og pelsdyrproduktion.
Selv om en ejendom på to hektar er noteret som en landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven, har udviklingen i landbruget gjort, at ejere af mindre landbrugsejendomme ofte ikke anvender ejendommen med hovedfokus på landbrug. Ofte bliver mindre landbrugsejendomme i stedet brugt til fritids- og hobbyformål og jorden til haveanlæg, søer eller folde til hobbydyr. Sådanne ejendomme vil fremover blive kategoriseret som ejerbolig, da de primært bliver brugt til boligformål snarere end til landbrugsdrift.”