Spørgsmål og svar under ansøgningsrunden 2025

Som udgangspunkt er det landbrugeren, som vi anmelder til politiet, da det er dem, som skal have styr på at indberette deres gødningsregnskab til tiden samt deres Gødningskvote- og Efterafgrødeskema, når man er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Der kan læses mere omkring dette i Gødskningsbekendtgørelsen (Gødskningsbekendtgørelsen) eller på vores hjemmeside under: Forside, Planter, Gødning og Gødsknings- og harmoniregler (Gødsknings- og harmoniregler - Landbrugsstyrelsen). Her findes vejledninger til hver planperiode, og her skal man selvfølgelig vælge den vejledning, som vi er i nu, eller dem, som tidligere har været, hvis man arbejder med nogle tidligere planperioder.

Hvis vi skulle anmelde et konsulenthus eller en konsulent, er det i forbindelse med, hvis de selv er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og er udtaget til kontrol hos os i Team Kvælstofadministration.

Som udgangspunkt er det landbrugeren, som vi anmelder til politiet, da det er dem, som skal have styr på at indberette deres gødningsregnskab til tiden samt deres Gødningskvote- og Efterafgrødeskema, når man er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Der kan læses mere omkring dette i Gødskningsbekendtgørelsen (Gødskningsbekendtgørelsen) eller på vores hjemmeside under: Forside, Planter, Gødning og Gødsknings- og harmoniregler (Gødsknings- og harmoniregler - Landbrugsstyrelsen). Her findes vejledninger til hver planperiode, og her skal man selvfølgelig vælge den vejledning, som vi er i nu, eller dem, som tidligere har været, hvis man arbejder med nogle tidligere planperioder.

Hvis vi skulle anmelde et konsulenthus eller en konsulent, er det i forbindelse med, hvis de selv er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og er udtaget til kontrol hos os i Team Kvælstofadministration.

Prioritering i sagsbehandlingen af arealtilskud i 2025
Inden udgangen af 2025 skal Danmark hjemtage de EU-midler, der er afsat til Det danske landdistriktsprogram i årene 2014-2022; for at det kan ske, skal SGAV have udbetalt midlerne til landbrugerne senest 31. december 2025.

EU-midler, der ikke er udbetalt inden da, skal i stedet finansieres nationalt eller via det nuværende CAP-program. I 2025 vil styrelsen derfor prioritere ansøgninger, der indeholder en eller flere af ordningerne under landdistriktsprogrammet (permanent ekstensivering, økologisk arealtilskud, pleje af græs- og naturarealer, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og fastholdelse af vådområder) for at sikre hjemtagning af flest mulige EU-midler inden udgangen af året. Denne prioritering er afspejlet i styrelsens Mål- og resultatplan for 2025.

Justering af udbetalt arealtilskud
Sagsbehandlingen af årets tilskudsansøgninger i fællesskemaet går i gang straks efter ændringsfristen i maj. I oktober sker der bogføring af alle tilskud, der er færdigbehandlet på det tidspunkt; disse bogførte tilskud er klar til udbetaling 1. december.

Der kan ske justeringer op og ned i et tilskud, efter at der er sket udbetaling. Det sker, hvis styrelsen modtager oplysninger, der ændrer på forudsætningen for udbetalingen. Det kan f.eks. være, at en landbruger sender dokumentation for råderet over et areal, eller at satellitkontrollen sent på året viser, at der er pløjet på en mark med pløjeforbud. Sådanne justeringer kræver manuel sagsbehandling.

Forskudsudbetaling af arealtilskud
SGAV’s It-system til udbetalinger har ikke kapacitet til at behandle forskudsudbetalinger samtidig med forberedelsen af de store udbetalinger af bl.a. grundbetaling i december; det er typisk 90-91 pct. af ansøgerne, der modtager deres fulde grundbetaling den første hverdag i december. Styrelsen prioriterer derfor at udbetale de fulde tilskud hurtigst muligt.

Hvis du kommer til at lave fejl i indberetningen af tilknyttet CVR-numre og landbrugsvirksomheder til ansøgervirksomheden, kan det i nogle tilfælde føre til en sanktion.

Hvis du er kommet til at indberette forkerte oplysninger om en tilknyttet virksomhed, f.eks. forkert CVR-nummer, adresse, eller du har angivet, at en virksomhed, som ikke driver landbrug, er tilknyttet din bedrift, vil det ikke føre til en sanktion.

Hvis du derimod har undladt at oplyse om landbrugsvirksomheder, som er tilknyttet ansøgervirksomheden, kan det efter en konkret vurdering føre til en sanktion, f.eks. støttebortfald, udelukkelse og politianmeldelse.

Hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø konstaterer en fejl i indberetningen af tilknyttet landbrugsvirksomheder, vil du kunne forvente en høring herom. Du får således mulighed for at udbedre fejlen inden styrelsen evt. foretager en vurdering om der skal sanktioneres.

Derudover skal styrelsen gøre opmærksom på, at der ikke er forskel på vurderingen af oplysningerne om dine tilknyttet virksomheder, som du skal indgive i den nye erklæring i Fællesskemaet, og de oplysninger du tidligere har haft pligt til at oplyse til styrelsen i Fællesskemaet. Sanktionerne er ligeledes de samme.

Du finder den fulde FAQ her: https://lbst.dk/tilskud/tast-selv/ny-erklaering-i-faellesskema-om-tilknyttede-virksomheder

Vi tilretter i ansøgningsrunden alle de markblokke, som ansøgerne sender ændringsforslag til. Der vil i forbindelse med vores arbejde være situationer, hvor vi får kendskab til forhold i markerne, der gør, at vi er forpligtet til at tilrette markblokkene, f.eks. ved etablering af permanente strukturer. Vi kan derfor ikke give en garanti for, at der ikke rettes i markblokkene i ansøgningsrunden, men vi bestræber os på ikke at gennemgå markblokke og tilrette forhold, som kan foregå uden for ansøgningsrunden.

I bekendtgørelsen om tilskud til bio-ordninger nr. 1297 for 2025m er bestemmelsen om fradrag for bio-ordningen miljø- og klimavenligt græs i §34 stk. 2 den samme som gælder for bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed i §22 stk. 2. Der er således ingen forskel mellem disse bio-ordninger ift. fradrag.

Ja, det er korrekt, at vi ikke klassificerer permanente græsmarker – klassificeringen sker i den efterfølgende sagsbehandling af ansøgningen.

Vi bestræber os på at melde det obligatoriske krav ud så tidligt som muligt. Kravet kan dog først meldes ud efter den frivillige ansøgningsrunde er afsluttet, og restindsatsbehovet for det enkelte kystvandopland er endeligt opgjort og kvalitetssikret.

Efterafgrøderne under den frivillige del af målrettet kvælstofregulering får tilskud fra EU, og EU-reglerne om stedfast indberetning betydning, at arealerne med målrettede efterafgrøder skal være indberettet på den mark, hvor de udlægges. Det er derfor ikke muligt at flytte efterafgrøderne i den frivillige del af målrettet kvælstofregulering i forbindelse med kontrol. De obligatoriske målrettede efterafgrøder er derimod under nationale regler, og her er det tilladt at udpege et andet areal med efterafgrøder i forbindelse med et kontrolbesøg.

Vi har siden 2024 haft en bagatelgrænse i målrettet kvælstofregulering. Hvis forskellen mellem det tilskudsberettigede og det samlede ansøgte tilsagnsareal under en tilskudskategori er på 0,1 ha eller derunder og ikke udgør mere end 20 pct. af det samlede ansøgte tilsagnsareal, betragtes det tilskudsberettigede areal som lig med det ansøgte tilsagnsareal. Hvis en landbruger f.eks. har søgt om tilskud til 20 ha under en tilskudskategori, og der kun er fundet overtrædelser på 0,1 ha, udbetaler vi tilskud for 20 ha.

På nuværende tidspunkt har vi ingen planer om at gøre det muligt at indsende billeder, der alene er præventive, til styrelsen. Vi forstår behovet for at udvide appen med en cloud-funktion og på den måde sikre, at billeder ikke går tabt for brugeren ved skift af telefon. Vi arbejder på en afklaring af en funktionalitet der har den nødvendige sikkerhed, men kan endnu ikke sige noget om tidshorisonten.

Styrelsens praksis er at vi umiddelbart efter at ansøgningen er kommet ind vurderer alle markblokke, som der søges PLG-tilsagn til. Vi har normalt gennemgået alle ansøgninger med PLG-tilsagn før udløb af ansøgningsfristen. Da markblokke dog løbende opdateres, så kan styrelsen ikke give garanti for at alle markblokke altid er afklaret/opdateret ved tilsagnsgivning.

Der kan være flere årsager til at styrelsen justere i markblokke løbende gennem kalenderåret:

1. Vi er forpligtiget at screene/gennemgå markblokke i forhold til om arealet er tilskudsberettiget under den tilsagnsordning der søges til. Dette indebærer også en vurdering af fleksibiliteten i forhold til pleje af græs- og naturarealer. I den forbindelse vurderer styrelsen de ydre markblokgrænser/kanten baseret på tilgængelige markkortdata, herunder seneste ortofoto og andre kortlag, fx fredskov m.v. Derefter klipper styrelsen ting ud af arealet, som vi vurderer ikke lever op til tilskudsbetingelserne, fx for pleje af græs- og naturarealer.
   
   
2. Markblokke/arealer med Pleje af græs- og naturarealer er oftest beriget med indtil flere forskellige naturlignende elementer indenfor markblokken. Sådanne naturelementer er altid svære at vurdere i forhold til om arealet faktisk kan godkendes i sin helhed eller delvist. Dette medfører også menneskelige fejl, hvorfor vi i enkelte tilfælde kan være nødsaget til at gennemgå sådanne markblokke flere gange, hvilket kan resultere i markblokændringer.
3. Styrelsen oplever også, at der kan være flere ansøgere i samme markblok. Det betyder at der kan komme ændringer til en markblok grundet anden ansøger, som betyder at hele markblokken skal revurderes igen (også selvom der er søgt/givet tilsagn til dele af arealet indenfor denne markblok). Styrelsen modtager ændringsforslag til markblokke hele kalenderåret, hvorfor vi tilsvarende også tilretter markblokke efter den kadence.
   
   
4. Styrelsen oplever at der er enkelte ansøgere, der søger om tilsagn til arealer placeret udenfor registrerede markblokke, men som ikke indmeldes som et ændringsforslag. Sådanne ansøgninger uden et markblokændringsforslag, hvorfor vi vil skulle afvise/justere arealer i selve tilsagnsbrevet.
   
   
5. Alle markblokke, også dem med PLG, vil altid indgå i den 3-årige markblokcyklus, hvor vi revurdere markblokkens tilskudsberettigelse. Vi ændrer løbende markblokke på baggrund af tilgængelige data fra bl.a. nyeste ortofotos eller andre oplysninger om markblokken.

Sagsbehandlingen af høringssvar i den satellitbaserede kontrol følger de samme procedurer som høringssvar afgivet i den fysiske og administrative kontrol. Vi er opmærksomme på den uhensigtsmæssighed det kan give ift. gødningsregnskabet. Vi kigger på en løsning hvor man efter den samlede sagsbehandling af arealanvendelseshøringen, kan se hvilken afgrødekode, der er sagsbehandlet. Vi kan ikke tidshorisonten for denne løsning.

Vi forstår behovet for at udvide appen med en cloud-funktion og på den måde sikre, at billeder ikke går tabt for brugeren ved skift af telefon. Vi arbejder på en afklaring af en funktionalitet der har den nødvendige sikkerhed, men kan endnu ikke sige noget om tidshorisonten.

Det er vigtigt, at brugere af appen er oprettet som brugere i Tast selv inden de anvender appen. Hvis der på trods af dette opleves fejl, er det vigtigt, at der sendes en fejlmeddelelse til styrelsen.

Det er korrekt, at biomassen/NDVI i en analyse af satellitbilleder ofte ikke giver et ligeså stort udsving i foråret. Med erfaring og træningsdata fra 2024 arbejder vi på en yderligere forbedring af vores satellitkontrol af forårsslåning.

Af hensyn til øvrige og efterfølgende kontroller, og i sidste ende udbetalingsmål, vurderes det uhensigtsmæssigt at forlænge svarfristen. Ved en senere dato, vil det være vanskeligt at dokumentere hvilke afgrøder der er på marken, da flere arealer er høstet.

Det er vigtigt at få afgrødeklassifikationen på plads ift. den efterfølgende satellitanalyser. Vi undersøger i år muligheden for tidligere høring på nogle sager. Ansøger opfordres derfor fortsat til at tjekke deres ansøgning igennem en ekstra gang inden ændringsfristen, for at mindske risikoen for at modtage arealanvendelseshøring i sommerferien.

Det fremgår tydeligt af både bekendtgørelser og vejledninger, at tilskudsbeløbet kan svinge fra år til år. Ansøgere om landbrugsstøtte bør dermed være bekendt med den mulige variation i tilskudsbeløbet størrelse. Dette kan selvfølgelig være særligt relevant ved opfyldelse af aktiv landbruger-reglerne gennem 5000 euro-kriteriet, og ansøgere har helt frem til 15. november, hvor der er mulighed for at trække arealer ud af årets ansøgning. En løsning, hvor det i princippet er SGAV, der får fuldmagt til at reducere i en ansøgning, vurderer styrelsen ikke er forvaltningsmæssigt hensigtsmæssigt.
.

Vi forventer at det kommer en nyhed ud herom snarest muligt. Derudover er grundbetalingsvejledningen den 25. marts blevet opdateret med en række præciseringer/justeringer.

Der er en igangværende undersøgelse af mulighederne for om der kan udvikles en form for standarddokument, som ansøgere udtaget til rådighedskontrol, kan besvare til dokumentation for rådighed.

Overtrædelser af konditionalitetskrav kan blive taget op til vurdering i SGAV på baggrund af:

1. Ansøgers egen angivelse i Fællesskemaet.
2. Administrationen og/eller kontrollen af landbrugers ansøgning om et eller flere arealbaserede tilskud.
3. Kontrolresultater fra den fysiske konditionalitetskontrol, som udgør en kontrol af 1 % af støtteansøgerne med jordtilliggende over 10 hektar, samt kontrolresultater fra den fysiske arealkontrol eller andre kontroller gennemført af styrelsen.

Sagsbehandlingen af overtrædelser af konditionalitetskrav finder sted i en særskilt proces evt. af flere omgange, i en særskilt høring af landbruger og en afgørelse, som er hjemlet i andre regler end arealsagerne. Sagsbehandlingen har således ikke nogen direkte tilknytning til arealtilskudssagen. De kan derfor ikke behandles samlet.

2-metersbræmmerne er et lovgivningsbestemt forvaltningskrav, LF 2.10.1, som lægger konditionalitet på overtrædelser af de nationale regler om 2-metersbræmmer i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen (§ 10, stk. 11 i bekendtgørelse nr. 931 af 16/7 2024). Der må ifølge dette krav ikke udbringes gødning i en bræmme på 2 meter langs åbne, naturlige vandløb og søer.

3-metersbræmmerne er derimod et GLM-krav, GLM 4, som er en implementering af den norm, der fremgår af bilag III i CAP-forordningen 2021/2115 fra 2/12 2021. Ifølge GLM 4 må der ikke finde jordbearbejdning, gødskning, sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler samt dyrkning sted i en bræmme på 3 meter langs de samme vandløb og søer som for 2-metersbræmmerne.

Der er vejledt om disse krav i konditionalitetsvejledningen, som du finder her: Sådan overholder du konditionalitetskrav – vejledninger - Landbrugsstyrelsen

Styrelsen tager udgangspunkt i, at ansøgernes indmeldte oplysninger er korrekte og anvender derfor disse oplysninger til fastsættelse af antal år arealet anmeldes med græs. Derudover anvendes kontrolresultater, samt oplysninger, som bliver tilgængelige i forbindelse med administrationen.

Det er pålagt fra EU at medlemsstaterne skal sikre, at arealer der har været udlagt med græs og andet grøntfoder herunder brak i mere end 5 år klassificeres som permanent græs. Nogle arealer vil i perioder pause denne græstælling, som følge af, at arealet er udtaget fra produktion – dette gælder f.eks. for arealer, der indgik i det tidligere grønne krav om miljøfokusområder samt GLM8 og bio-ordningen biodiversitet &bæredygtighed. Tilsvarende gælder for arealer under ordningen for pleje af græs og naturarealer og 20-årige udtagninger.

Hvis du er uenig i dit areals græsstatus, indberetter du arealet med den afgrødekode, du mener er den korrekte. Samtidig skal du gøre styrelsen opmærksom på dette gennem en bemærkning i fællesskemaet, hvor du samtidig indsender dokumentation for hvorfor arealet skulle have en anden græsstatus. Styrelsen vil derefter foretage en konkret vurdering af arealet. I den forbindelse lægges der vægt på, at arealer med et plantedække af græs i medfør af EU-reglerne skal tælle op i antal år med græs, så længe plantedækket ikke er brudt med en anden afgrøde end græs, hvilket gælder uanset om arealet er anmeldt med græs eller brak. Undtaget herfor er de arealer, der er bundet af forpligtelser, der udtager arealet fra produktion.

Reglerne om aktive landbrugere kan ikke fjernes. Formålet med reglerne om aktiv landbruger er at målrette støtten til landbrugere med en landbrugsaktivitet, der befinder sig på et vist minimumsniveau.

Det følger af EU-reguleringen, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om, hvordan man bliver aktiv landbruger, og at reglerne skal fastsættes på baggrund af objektive og ikkediskriminerende kriterier. Alle EU-landene er dermed forpligtede til at fastsætte regler om aktive landbrugere – det er derfor ikke muligt at fjerne disse regler.