Husk at indberette efterafgrøder og undgå fejl i kontrollen

Husk at indberette efterafgrøder for 2026/2027 og gødningsplanlægning 2025/2026 i Gødningskvote og Efterafgrøder-skemaet 2026 (GKEA) senest den 10. september 2026. Hvis du har udskudt etableringen af dine pligtige, husdyr- eller målrettede efterafgrøder, skal du indberette det i GKEA senest 10. september. Hvis du har ændret virkemiddel eller placering af målrettede efterafgrøder skal du indberette det i dit fællesskema senest 10. september.

Efterafgrøder skal bestå af bestemte arter, for at vi kan godkende dem som efterafgrøder. Alt efter hvilke plantearter du vælger, gælder der forskellige etableringstidspunkter. 

Plantearter du kan anvende som efterafgrøder og alternativer:

Efterafgrøder:

• Cikorie og ren græs uden kløver eller frøgræs, der fortsætter som efterafgrøde efter høst (frist for etablering 1. august)
• Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, havre, vårbyg, klinte, hjulkrone og morgenfrue (frist for etablering 20. august, dog 7. september ved anvendelse af de fleksible frister)

 Mellemafgrøder:

• Olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der fortsætter som mellemafgrøde efter høst (frist for etablering 20. juli)

 Tidligt såede vinterafgrøder:

• Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, som er sået i renbestand (frist for etablering 7. september).
• Efterafgrøder, der sås i en hovedafgrøde, skal sås i korn eller i en afgrøde med tilsvarende høsttidspunkt. Det gælder både for renbestand og blandinger.
• Det er tilladt at udså græsudlæg i majs som efterafgrøde. Det er ikke tilladt at have efterafgrøder i roer eller andre afgrøder med sent høsttidspunkt.

Se tilladte arter og etableringsfrister for øvrige alternativer i

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2026

Du kan rette op, inden vi kontrollerer

Hvis du efter etableringen af efterafgrøden finder, at plantedækket kun består af afgrøder, der ikke fremgår af listen, skal du trække arealet ud af din ansøgning om målrettede efterafgrøder i fælleskemaet eller i din indberetning af pligtige, husdyr- eller obligatoriske målrettede efterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet. Det skal ske, før kontrolløren har meldt sin ankomst.

Sådan kontrollerer vi plantearter

Vi kontrollerer hvilke arter, der er udsået som efterafgrøder. Der må godt være ukrudt og spildfrø af ikke godkendte arter på et areal med efterafgrøder, men de tæller ikke med som efterafgrøder. 

Husk at overholde fristen for etablering af dine efterafgrøder. Fristerne er sat for at sikre en tilstrækkelig etablering og vækst, så efterafgrøderne og alternativerne optager den mængde kvælstof, de skal.

Du har også mulighed for at gøre brug af de fleksible frister for etablering af efterafgrøder. Når du udskyder fristen for etablering af efterafgrøder, vil du få en reduktion i din kvælstofkvote svarende til den reducerede effekt af det senere såtidspunkt. Hvis du etablerer efterafgrøder senere end 20. august og har angivet det i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, er kravet til dækningsgraden til gengæld mindre.

Frister for etablering af efterafgrøder

• 20. juli: Frist for etablering af mellemafgrøder (olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, der fortsætter efter høst)
• 1. august: Frist for etablering af visse efterafgrøder (cikorie og ren græs) og kvælstoffikserende afgrøder i blandinger hvor græs eller cikorie indgår
• 20. august: Frist for etablering af følgende efterafgrøder: korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, havre, vårbyg, klinte, hjulkrone og morgenfrue
• 7. september: Frist for udskudt etablering af efterafgrødearter med etableringsfrist 20. august. Frist for tidlig såning af visse vinterafgrøder

Du kan rette op, inden vi kontrollerer

Hvis du kan se, at efterafgrøden ikke når at blive til noget, kan du helt frem til kontrollen trække arealet ud af din ansøgning i fællesskemaet eller din indberetning i gødningskvote og efterafgrødeskemaet.

Sådan kontrollerer vi

Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Landbrugsstyrelsen kontrollerer dækningsgraden efter den såkaldte trappemodel. Da kontrolperioden typisk strækker sig over flere måneder, vil kravet til dækningsgraden i starten af kontrolperioden ikke være den samme som i slutningen af kontrolperioden. Der skal dog til enhver tid være en jævn fremspiring af efterafgrøden.

Spildfrø kan indgå i dækningsgraden ved kontrol af efterafgrøder, hvis de består af tilladte efterafgrødearter.

I vores kontrolinstruks og billedbog kan du se billeder af de forskellige dækningsgrader for forskellige arter af efterafgrøder.

Instruks: Kontrol af arealordninger og efterafgrøder

Billedbog for efterafgrøder

Dine målrettede efterafgrøder eller alternativer skal være udlagt på de marker, hvor de er indberettet i fællesskemaet. Du kan tilrette din indberetning helt frem til 10. september. Opdater dit fællesskema, så dine målrettede efterafgrøder eller alternativer er indberettet der, hvor de er udlagt. Når du har opdateret og genindsendt dit fællesskema, skal du opdatere og genindsende til dit gødningskvote- og efterafgrødeskema.

Senest 10. september kan du:

• ændre placeringen af dine marker med målrettede efterafgrøder og alternativer 
• ændre valg af efterafgrøde eller alternativ på marken.

Du kan kun flytte dine efterafgrøder eller alternativer inden for det ID15-område, hvor du har fået tilsagn, eller til andre ID15-områder inden for samme kystvandopland, hvor der er givet tilsagn til målrettet kvælstofregulering.

Hvis du efter ansøgningsfristen tager marker ud af dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering og reducerer dit samlede tilsagnsareal, eller ændrer til et alternativ med en dårligere omregningsfaktor, vil dit tilskud samt bedriftens kvælstofkvote blive reduceret. Reduktion af din kvælstofkvote sker for at sikre effekten af de hektar efterafgrøder, der er taget ud af dit tilsagn.

Alternativet reduktion i kvælstofkvoten kan ikke ændres efter ansøgningsfristen.

Efter 10. september kan du ikke flytte rundt på dine arealer, men du kan trække de indberettede marker ud af din indberetning i fællesskemaet, så længe kontrolløren ikke har meldt sin ankomst.

Sådan kontrollerer vi

Vi kontrollerer efterafgrøder og alternativer på baggrund af hvad der fremgår af din indberetning 10. september. Du kan i forbindelse med kontrollen ikke udpege et andet areal med efterafgrøder eller alternativer til opfyldelse af målrettet kvælstofregulering, sådan som du kan, hvis der er tale om pligtige eller husdyrefterafgrøder.

Hvis du bruger alternativet tidlig såning af vintersæd, skal vintersæden være sået senest 7. september for at kunne tælle med som alternativ til efterafgrøder. Vintersæden skal være etableret som korn i renbestand. Vintersæd kan være vinterhvede, vinterbyg, vinterrug (inklusiv hybridrug) og triticale.

Du kan ikke bruge en blanding af korn og græs, f.eks. græs med korn som dæksæd, hvis du vil anvende det som alternativ til efterafgrøder.

Du kan rette op inden vi kontrollerer

Hvis du ikke når at så vintersæden senest 7. september, skal du trække arealet ud af din ansøgning om målrettede efterafgrøder i fælleskemaet eller din indberetning af pligtige, husdyr- eller obligatoriske målrettede efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder. Du kan trække arealer ud af ansøgningen eller indberetningerne, indtil kontrollen har meldt sin ankomst. 

Sådan kontrollerer vi

Vintersæden skal være sået senest 7. september for at tælle med som alternativ. Vi kontrollerer så tidligt som muligt efter fristen. Du vil typisk blive spurgt til sådatoen i forbindelse med kontrollen. Under normale omstændigheder spirer vintersæd frem på 5-7 dage alt efter vejrforholdene. Kontrolløren anvender en oversigt over kornets spiring og udvikling.

Oversigt over kornets spiring og udvikling

Instruks: Kontrol af arealordninger og efterafgrøder

Du skal beholde efterafgrøderne på arealet frem til 20. oktober, dog gælder andre frister for efterafgrøder i majs og efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter.

Datoer for tidligste destruktion

• 20. september: Mellemafgrøder må destrueres, hvorefter du kan etablere vintersæd
• 20. oktober: Efterafgrøder og brak må nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres (undtaget udlæg i majs og efterafgrøder med kvælstoffikserende arter).
• 1. februar: Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter må nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres.
• 1. marts: Efterafgrøder som udlæg i majs må nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres

Du kan rette op inden kontrollen

Hvis du af en eller anden grund bliver nødt til at fjerne dine efterafgrøder før tidligst tilladte tidspunkt for destruktion, skal du trække arealet ud af din ansøgning eller din indberetning. Det skal ske før et eventuelt kontrolbesøg. Hvis du får en høring i forbindelse med satellitkontrol af destruktionsfristen, har du frem til tilbagetrækningsfristen mulighed for at trække arealet ud af din ansøgning.

Sådan kontrollerer vi

Vi kontrollerer om dine indberettede efterafgrøder og mellemafgrøder er på arealerne indtil fristen for destruktion. Som noget nyt anvender vi fra 2024 satellitter til at kontrollere om efterafgrøderne under målrettet kvælstofregulering destrueres før tid.

Instruks: Kontrol af arealordninger og efterafgrøder

Dine efterafgrøder skal efterfølges af forårssåede afgrøder, blomsterbrak- eller bestøverbrak. Du må efter en efterafgrøde ikke have slåningsbrak på arealet eller lade efterafgrøden ligge, så den bliver til næste års hovedafgrøde. Kravet gælder for alle arealer med efterafgrøder, dvs. pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder. Alternativet efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal altid efterfølges af en forårssået afgrøde.

Hvis du benytter alternativerne brak eller brak langs vandløb og søer, skal arealerne enten fortsætte som brak, eller der skal etableres en forårssået afgrøde. 

Fra 2024 er du undtaget fra krav om forårssåede afgrøder, hvis arealerne indgår i en tilskudsordning eller projekt med permanent udtagning pr. 1. januar det efterfølgende år. Undtagelsen omfatter tilskudsordninger og projekter, som har til formål permanent at ekstensivere eller vådgøre landbrugsjorder. Efterafgrøder på arealer, der efterfølgende udtages permanent, må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres, inden arealerne ekstensiveres permanent med tinglyst deklaration.

Du kan rette op inden vi kontrollerer

Hvis du af en eller anden grund ikke får etableret en forårssået afgrøde, blomsterbrak eller bestøverbrak, eller arealet med efterafgrøder ikke efterfølgende skal indgå i en tilskudsordning eller projekt med permanent udtagning, skal du trække arealet ud af din ansøgning om målrettede efterafgrøder i fælleskemaet eller din indberetning af pligtige, husdyr- eller obligatoriske målrettede efterafgrøder i gødningskvote– og efterafgrødeskemaet. Du kan trække arealer ud af ansøgningen, indtil kontrolløren har meldt sin ankomst. 

Sådan kontrollerer vi

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kontrollerer kravet om, at arealer med efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde ved hjælp af satellitbilleder og din indberetning af hovedafgrøden i fællesskemaet i det efterfølgende år.

Instruks: Kontrol af arealordninger og efterafgrøder