Vi gør alt, hvad vi kan, for at holde dem uden for Danmarks grænser. Alligevel dukker de små ubudne gæster, de såkaldte karantæneskadegørere, op herhjemme fra tid til anden.
En skadelig barkbille fra Coccotrypes-slægten blev for nylig fundet på et dansk gartneri i en bonzai laurbærfigenplante. Planterne var importeret fra Kina og forhandles over hele landet.
Billen har status som en karantæneskadegører, hvilket vil sige, at den kan gøre alvorlig skade på planter. Derfor har myndighederne særligt fokus på den og pligt til at udrydde den i Danmark.
Vores klima er heldigvis for koldt til, at netop Coccotrypes-billen kan overleve i den danske natur. Alligevel er det vigtigt at opspore inficerede planter for at undgå spredning indendørs i væksthuse og for at sikre, at billen ikke flytter med over landegrænser.
Har du mistanke?
Hvis du som borger har købt en bonzai laurbærfigenplante (Ficus microcarpa Ginseng) i perioden januar til juni i 2022, som er udstyret med plantepas med koden DK-50060, bør du undersøge planten for synlige symptomer og underrette Landbrugsstyrelsen, hvis du finder tegn på Coccotrypes-billen. Der er pligt til at anmelde ved mistanke om alvorlige plantesygdomme. Foruden at anmelde dit fund til Landbrugsstyrelsen, kan du bortskaffe planten, så risikoen for smitte minimeres. Bortskaffelse skal ske ved at lægge planten i en pose, som lukkes forsvarligt, hvorefter denne bortskaffes som restaffald, således at planten kommer til forbrænding.
Ikke alle insekter er skadelige - heldigvis
EU har oplistet omkring 180 karantæneskadegørere, der ikke må være i EU, og som skal udryddes, hvis de opdages. Vi har udvalgt de ti mest genkendelige insekter, som særligt angriber træer. Efteråret er nemlig en rigtig god årstid til at se på udgangshuller i træer. Så hvis du skal en tur i skoven i din efterårsferie, kan du selv gå på opdagelse efter insekter.
”Det er oplagt at bruge efterårsferien til at tage familien med ud og nyde naturen. Tag et kig på træerne og husk at anmelde, hvis I finder noget, der tyder på, at en karantæneskadegører er på spil”, siger Kristine Riskær, der er enhedschef i Landbrugsstyrelsen.
Se blandt andet efter svækkede træer, eksempelvis træer med døde grene eller væltede træer med tegn på angreb. Symptomer kan være udgangshuller eller larvegange under barken på træet.
Du kan finde en række faktaark om forskellige karantæneskadegørere på denne side samt downloade og printe vores plakat med forskellige karantæneskadegørere her.
Får du mistanke om, at du har fundet en karantæneskadegører, der passer med beskrivelserne, er det vigtigt, at du beskriver skadegøreren, symptomerne, planten og findestedet så detaljeret som muligt. Noter gerne GPS-koordinater fra din telefon. Du kan også læse om plantesundhed på www.plantesundhed.dk.
Fakta om karantæneskadegørere
- Karantæneskadegørere er en række særligt skadelige insekter, svampe, bakterier og virus, der ikke tidligere er fundet eller findes meget begrænset i EU. Myndighederne har pligt til at udrydde dem. De kan give store udbyttetab i planteproduktionen eller skade naturen og landskabet.
- I EU er der fælles regler for import og produktion af planter, og naturen overvåges løbende for karantæneskadegørere. Formålet er at undgå indslæbning og spredning af karantæneskadegørere, og hvis det alligevel går galt: at opdage dem, inden de etablerer sig i vores natur eller afgrøder.
- Med den stigende globale handel og rejser, så spredes skadegørere i stigende grad, og der er derfor god grund til at involvere så mange som muligt i overvågningen.
- Tit er det borgere, som finder og anmelder karantæneskadegørere i EU.
- Der er anmeldepligt - Læs mere om det her.
Kontakt
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.