Det er godt nyt til alle med stor appetit på danske økologiske grøntsager. Produktionen af flere forskellige typer grøntsager stiger nemlig støt. Siden 2015 er det samlede økologiske areal med bladselleri for eksempel steget fra 8 til 82 hektar.
- Næsten alle typer økologiske grøntsager er i fremgang, når vi kigger på antallet af hektar, de bliver dyrket på. Og det harmonerer jo meget godt med, at danskerne globalt set er dem, der lægger allermest økologi i indkøbskurven, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Ane Førde.
Det er især den økologiske kål, der breder sig på de danske marker. Både arealet med grønkål, blomkål, savoy- og spidskål er mere end fordoblet siden 2015.
Hver anden gulerodsmark er økologisk
Kigger man på hele grøntsagsproduktionen i Danmark er den økologiske andel også steget. Fra 2015 til 2021 steg den økologiske andel af alle danske grøntsagsmarker fra 5,6 procent til 8,3 procent.
- Bag den udvikling ligger dog store forskelle fra grøntsag til grøntsag. For eksempel er hver fjerde løgmark og hver anden gulerodsmark nu økologisk, siger Ane Førde
Måler man kun på arealet, er netop gulerødder, spisekartofler og ærter de største økologiske afgrøder.
Fakta om udviklingen af produktionen af økologiske grøntsager
Afgrøde
|
Hektar i 2015
|
Hektar i 2021
|
Stigning i procent
|
Bladselleri
|
8
|
82
|
925
|
Savoy- og spidskål
|
44
|
197
|
348
|
Blomkål
|
36
|
130
|
261
|
Grønkål
|
40
|
98
|
145
|
Løg
|
174
|
358
|
106
|
Ærter (Konsum)
|
545
|
1.016
|
86
|
Rødbede
|
107
|
192
|
79
|
Gulerødder
|
737
|
1.214
|
65
|
Spisekartofler
|
1.206
|
1.939
|
61
|
Læs hele økologistatistikken på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Yderligere information
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.