Lokale treparter får adgang til opdateret retentionskort for kvælstof

29-04-2025

Fra d. 30. april 2025 er et opdateret kvælstofretentionskort tilgængelig i planlægningsmodulet i MARS.

Det opdaterede retentionskort kan være et nyttigt værktøj i planlægningen for at maksimere effekten af indsatser, der skal sikre mindre kvælstof i vores kystvande.

Kortet er udviklet af GEUS og Aarhus Universitet.

Retentionskortet vil i første omgang kun være tilgængeligt for de lokale treparter. GEUS og Aarhus Universitet har udarbejdet en foreløbig afrapportering, så de lokale treparter kan bruge kortet i deres arbejde med omlægningsindsatserne.

De lokale treparter og kommuner kan få adgang til retentionskortet, når de logger ind i Planlægningsmodulet i online-platformen MARS.

Det forventes, at kortet vil blive fuldt tilgængeligt for alle, når GEUS og Aarhus Universitet har færdiggjort den endelige dokumentationsrapport før sommerferien.

Læs mere om retentionskortet på sgav.dk

Fakta om kvælstof og retention:

  • Kvælstofretentionen viser, hvor stor en andel af kvælstof, der bliver omsat eller tilbageholdt, fra det forlader rodzonen under markerne, til det når til kystvandet.
  • Retentionskortet kan bidrage til at identificere de områder, hvor placering af såkaldte kvælstofvirkemidler vil bidrage mest til at begrænse kvælstofudledningen til vandmiljøet.
  • Kvælstofvirkemidlerne vil generelt have størst effekt, hvis de placeres i områder med lav retention, men man skal dog skal være opmærksom på udvaskningens størrelse i de enkelte områder.
  • Retentionen er ikke det eneste, der bestemmer, hvor det giver størst effekt at udtage arealer. Udvaskningen fra rodzonen, som bestemmes af afgrødevalg, plantedække og gødskning, samt jordbunds- og nedbørsforhold har også betydning for den samlede udledning af kvælstof til kysterne.

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Mød os på sociale medier

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er på Facebook og LinkedIn.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.