I 2022 er der afsat 132 mio. kr. til tilskud til minivådområder. Landmænd får som tidligere år 100 procent i tilskud til at anlægge minivådområdet og kan derudover søge om kompensation for at udtage og vedligeholde arealet.
Vi har netop sendt bekendtgørelsen i høring. Høringsfristen er 1. april 2022.
Se bekendtgørelsen her
Åbningsdatoen er skubbet
Vi planlægger at åbne ansøgningsrunden 25. maj og lukke den 31. august 2022. Vi forventer at have kortgrundlag og vejledning klar i løbetbegyndelsen af april. På den måde vil det være muligt at planlægge et minivådområdeprojekt inden ansøgningsrunden åbner i maj.
Når vejledningen er klar, kan du finde den i vores Tilskudsguide.
Gå til Tilskudsguiden for minivådområder
Kontakt din oplandskonsulent allerede nu
Det er en god idé at planlægge din ansøgning allerede nu, hvis du overvejer at søge om tilskud til et minivådområde i ansøgningsrunden 2022.
Du kan få gratis hjælp til at søge om tilskud til etablering af et minivådområde hos oplandskonsulenterne. Hvis du ikke allerede er i kontakt med en oplandskonsulent, er det en god idé at kontakte en oplandskonsulent allerede nu.
I perioden indtil ansøgningsrunden åbner, kan du finde en oplandskonsulent på oplandskonsulenterne.dk.
Find en oplandskonsulent på oplandskonsulenterne.dk
Hvad er nyt siden sidste år?
Vi foreslår en række ændringer af ordningen i forhold til sidste års ansøgningsrunde. Det omfatter blandt andet en række præciseringer i forhold til placering af minivådområdet, lempelse af prioriteringskriterier og dokumentationskrav på ansøgningstidspunktet.
Du kan læse mere om ændringer i ordningen i høringsbrevet her
Om ordningen
Minivådområdeordningen er en af de frivillige indsatser, som skal medvirke til at beskytte vandmiljøet mod kvælstofudledning. Et minivådområde reducerer mængden af kvælstof i drænvandet, inden det ledes ud i vandmiljøet. Derudover reducerer minivådområder også mængden af fosfor i drænvandet.
Minivådområders effekt tilskrives kystvandoplandet og ikke den enkelte landmand. Minivådområder skal opretholdes i 10 år.
Tilskuddet er finansieret med EU-midler under Landdistriktsprogrammet.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til EU&Projekt@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.