Det er ikke muligt at eksportere danske kartofler og visse grøntsager til De Kanariske Øer på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at De Kanariske Øers importlovgivning stiller en række krav til blandt andet kartofler, kål og salat, der skal importeres, herunder at afgrøderne skal være dyrket i et land, som er fri for coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata). Kravene skaber udfordringer for dansk eksport.
Coloradobillen er en karantæneskadegører på De Kanariske Øer. Det er den ikke i EU og Danmark. Danmarks officielle internationale status er ”transient”, som betyder, at coloradobillen kan forekomme i Danmark, men ikke er etableret. De spanske myndigheder har meddelt, at denne status ikke er tilstrækkelig til, at afgrøder der er produceret i Danmark, kan opfylde importkravene.
Landbrugsstyrelsen er fortsat i dialog med eksportører i Danmark og de spanske myndigheder om sagen.
I kan finde kravene til coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata) i importlovgivningen for De Kanariske Øer
Importlovgivningen for De Kanariske Øer her