Frister for anmeldelse af eksportkontrol
Administrativ kontrol
Team Plantetilsyn i Augustenborg holder lukket dagen efter Kristi himmelfartsdag d. 10. maj og Grundlovsdag d. 5. juni 2024, samt helligdage. Du bør derfor være særligt opmærksom på frister for anmeldelse af administrative eksportkontroller.
Administrativ kontrol ved eksport af frø og vegetabilske konsumvarer, samt kævler og kartofler m.v., har en behandlingstid på to hverdage for anmeldelser modtaget indenfor styrelsens åbningstid.
Fysisk kontrol
Ved eksport af planter, planteprodukter eller andre objekter, hvor fysisk eksportkontrol ønskes foretaget mandag-fredag, skal anmeldelsen ske senest samme dag kl. 9.00. Anmeldelse til eksportkontrol af juletræer og kævler skal dog ske inden kl. 14.00 to hverdage før ekspeditionsdagen.
Eksportkontrol, der ønskes foretaget på lørdage, søndage og søgnehelligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, skal anmeldes inden kl. 14.00 to hverdage før ekspeditionsdagen.
Du finder Eksportbekendtgørelsen med frister for anmeldelse til eksportkontrol her
Du finder information om Landbrugsstyrelsens lukkedage her
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til planter&biosikkerhed@lbst.dk
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.