Fuglkjær Å
Der udbydes 2 arealer, - 7 ha projektjord samt 1,5 ha ordinær landbrugsjord i omdrift. Projektarealet indgår i et lavbundsprojekt på ca. 24 ha gennemført af Herning kommune, beliggende nord for byen Ørnhøj. Projektet har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser med i ca. 470. ton CO2-ækv pr. år, samt reducere kvælstofudledningen med ca. 2.600 kg N/år v. ændret arealanvendelse, infiltration og oversvømmelse. Projektet giver forbedret vand- og vandløbskvalitet samt bedre forhold for ørred og lampret m.fl.
Jordbro Å ved Daubjerg
Der udbydes i alt 6 arealer på i alt 39 ha. Arealerne indgår i et vådområdeprojekt på ca. 64 ha gennemført af Viborg kommune, beliggende mellem Daugbjerg og Sjørup. Der udbydes i alt 36 ha projektjord hvor en del af arealerne henligger i permanent græs, mens en større del ligger hen i en mere natur lignende tilstand. En del arealer er registreret som beskyttet efter naturbeskyttelsesloven §3 som hhv. eng og mose. Ud over projektarealerne udbydes ca. 3 ha græsjord, som ligger i tilknytning til projektet, hvoraf en del er beskyttet eng efter naturbeskyttelsesloven §3. Projektets formål er at reducere den årlige udledning af kvælstof til Hjarbæk Fjord med 4,1 ton N pr år. Med gennemførelse af projektet er vandløbene Præstegårdsbækken og Jordbro Å blevet ført tilbage til et terrænnært slynget og mere naturligt forløb.
Læs mere om arealerne på vores hjemmeside via linkene nedenfor
Fuglkjær Å
Jordbro Å ved Daubjerg