Nyt binævn nedsat for perioden november 2021 til oktober 2024

14-01-2022

Fødevareminister Rasmus Prehn har genudnævnt Bodil Branner til formand for Binævnet. De øvrige medlemmer er repræsentanter fra myndigheder, biavls-, erhvervs- og miljøorganisationer.

I Danmark har vi et binævn, der fungerer som et rådgivende organ for fødevareministeren og myndighederne i faglige og strategiske spørgsmål vedrørende biavl. Binævnets medlemmer sidder i Binævnet i en treårig periode, og  Landbrugsstyrelsen og fødevareminister Rasmus Prehn nu udnævnt et nyt biævn. 

Lektor emerita Bodil Branner bliver formand for binævnet. Derudover har følgende organisationer indstillet en repræsentant til nævnet:  

  • Aarhus Universitet 
  • Københavns Universitet
  • Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer 
  • Landbrug & Fødevarer
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Fødevarestyrelsen
  • Miljøstyrelsen 
  • Danmarks Biavlerforening 
  • Danske Biavleres Landsforening 
  • Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere 
  • Dronningeavlerforeningen af 1921
  • Erhvervsbiavlerne.

Du kan se medlemslisten for Binævnet her 

Her kan du læse om, hvordan Binævnet bliver sammensat 

Sådan fungerer binævnet 

Binævnet fungerer som et rådgivende organ for fødevareministeren og Landbrugsstyrelsen i faglige og strategiske spørgsmål vedrørende lovgivning om biavl,bestemmelser i medfør af loven, implementering af EU-regler og andre internationale forpligtigelser. Herudover kan Binævnet rådgive fødevareministeren i andre spørgsmål om biavlen og dens udviklingsmuligheder. Landbrugsstyrelsen er sekretariat for Binævnet. 

Læs regler om biavl her

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til euogprojekt@lbst.dk 

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.