Ny platform til virksomheder der skal gennemgå e-Dokumentation i forbindelse med dokumentation af plantesundhedskompetencer ved udstedelse af plantepas

11-02-2022

Landbrugsstyrelsen har fået en ny IT-platform med navnet ´PhytoDok´. PhytoDok skal bruges til håndteringen af e-Dokumentation af de plantesundhedsfaglige kompetencer for virksomheder, der skal udstede plantepas.

PhytoDok-platformen vil overtage fra den nuværende platform, SurveyXact. Den nye platform ændrer ikke på de nuværende krav om plantesundhedskompetencer, som virksomheder, der vil udstede plantepas, skal overholde jf. artikel 90 i Plantesundhedsforordningen1, men platformen er blot et ny og forbedret system for håndteringen af e-Dokumentation.

For at kunne tilgå PhytoDok skal du først sikre dig, at du er registreret som operatør hos Landbrugsstyrelsen. Hvis du ikke er registreret som operatør, kan du ansøge om at blive registreret som operatør ved at udfylde blanketten ”Registrering og godkendelse til plantepas efter de regler, der gælder fra 14. december 2019” via dette link:

https://lbst.dk/virksomheder/gartneri/produktion-og-salg-i-eu/faq-plantepas/

Derefter kan du følge vejledningen på vores side om platformen på lbst.dk:

https://lbst.dk/tvaergaaende/plantesundhed-sammen-sikrer-vi-sunde-planter/phytodok/

Ved du ikke, om du er omfattet reglerne for plantepas, så kan du læse mere om plantepas på:

https://lbst.dk/virksomheder/gartneri/produktion-og-salg-i-eu/faq-plantepas/

Du kan læse kravene til at kunne udstede plantepas på denne side:

https://lbst.dk/virksomheder/gartneri/ny-plantesundhedslovgivning/e-dokumentation-om-plantepas/

Har du allerede gennemført e-Dokumentationen

Hvis jeres virksomhedsansvarlige for plantepas allerede har gennemført e-Dokumentationen, så skal I ikke gennemgå e-Dokumentationen igen. Vi ser dog meget gerne, at I opretter jer i vores nye system, da vi kan kontakte jer direkte gennem systemet, når der bliver udgivet nyt materiale på platformen.

I skal dog være opmærksom på, at hvis jeres virksomhed skifter plantepasansvarlig, skal I underrette Landbrugsstyrelsen herom, og den nye plantepasansvarlige skal gennemføre e-Dokumentation om plantepas på platformen PhytoDok.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Landbrugsstyrelsen på telefon 33 95 80 00 eller via mail til Planter&Biosikkerhed@lbst.dk.

 

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF