Storbritanniens udtræden af EU den 1. januar 2021 betyder, at mængderne på en række toldkontingenter skal fordeles mellem EU-27 og Storbritannien.
EU har derfor indgået en aftale med Australien, der indebærer revision af mængderne på en række toldkontingenter, der blandt andet administreres med licens. Som følge af Kroatiens medlemskab af EU fra den 1. juli 2013 blev der blandt andet etableret to midlertidige toldkontingenter på sukker til raffinering fra Brasilien.
Sukker til raffinering fra Australien til nedsat told
Aftalen indebærer, at mængden, der er til rådighed i toldkontingentåret 1. oktober 2022 – 30. september 2023, og fremefter på:
- Toldkontingent 09.4317 på rå rørsukker til raffinering ændres til 9 925 ton årligt fra 4 961 ton
Det skal bemærkes, at der på dette kontingent er en forpligtelse til at raffinere de importerede mængder rå rørsukker til hvidt sukker.
Sukker til raffinering fra Brasilien til nedsat told
I forbindelse med Kroatiens medlemskab af EU fra den 1. juli 2013 blev der blandt andet etableret to midlertidige toldkontingenter på sukker til raffinering fra Brasilien til nedsat told, hvoraf:
- Toldkontingent 09.4330 på rå rørsukker til raffinering til nedsat told på 54 EUR/ton
- der åbnes i kontingentåret 1. oktober 2022 – 30. september 2023 og omfatter 18 009 ton, mens
- kontingentet i kontingentåret 1. oktober 2023 – 30. september 2024 omfatter 54 028 ton
- Toldkontingent 09.4329 på rå rørsukker til raffinering til nedsat told på 11 EUR/ton
- i kontingentårene 2016/17 frem til indeværende kontingentår 2021/22 har omfattet 72 037 ton, og
- i kontingentåret 2022/23 omfatter en mængde på 54 028 ton.
En mere uddybende beskrivelse af de nye EU-regler fremgår af vejledningerne på toldkontingenterne på sukker i Landbrugsstyrelsens TRQ Database.
Du kan finde Landbrugsstyrelsens TRQ Database på vores hjemmeside:
Landbrugsstyrelsens TRQ database
Kontakt
Har I spørgsmål til de nye toldkontingentregler, er I velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til licens@lbst.dk.