Hvis du ikke kan sende dit fællesskema ind på grund af en teknisk udfordring og ikke har sendt en fejlmelding til os, er det vigtigt, at du sender os fejlmeldingen inden ansøgningsfristen – også selvom fejlen står på driftsstatus.
Fejlmelding er vigtig i forhold til din mulighed for at blive undtaget fra ansøgningsfristen.
Link til fejlmelding
Link til driftsstatus
Vigtig information hvis du sender en fejlmelding
Det er vigtigt, at du indsender så meget af dit fællesskema, som du kan, inden ansøgningsfristen 28. april 2022. Men hvis du skulle få brug for at sende en fejlmelding til os, skal du være opmærksom på følgende:
- Vi giver dig besked via mail eller telefon, når vi har løst fejlen.
- Du skal fortsat overholde ansøgningsfristen for de dele af skemaet, du kan indsende.
- Du får tre hverdage til at indsende dit fulde skema, hvis vi løser fejlen 26. april eller senere.
- Du kan kun få udskudt ansøgningsfristen, hvis du ikke kan indsende fællesskemaet pga. en it-fejl hos Landbrugsstyrelsen.
- Du kan ikke blive undtaget for ansøgningsfristen, hvis årsagen til, at du ikke kan indsende, er, at du har udfyldt fællesskemaet forkert.
Muligheden for at få udskudt ansøgningsfristen gælder kun for de dele af skemaet, der ikke kan indsendes. Alt, som kan indsendes rettidigt, skal indsendes rettidigt. Det betyder f.eks., at hvis du har én fejl på én mark, berettiger det ikke til forsinket indsendelse af resten af ansøgningen.
Skriv en bemærkning i fællesskemaet, hvis du får fristudsættelse
Hvis du får fristudsættelse på grund af tekniske udfordringer, vil vi bede dig om at skrive det i en bemærkning i fællesskemaet. Det vil hjælpe os til hurtigere sagsbehandling af din ansøgning.
I bemærkningen skal du oplyse fejlmeldingens løbenummer. Løbenummeret kan du finde i den kvitteringsmail, du får, når du indsender en fejlmelding til os.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til arealtilskud@lbst.dk.