Navne

Latinsk:

Taphrina deformans.

Dansk:

Ferskenblæresyge.

Norsk:

Ferskenblære.

Svensk:

Krussjuka.

Engelsk:

Peach Leaf Curi.

Tysk:

Kräuselkrankheit des Pfirsichs.

Fransk:

Cloque du Pecher.

Skadebillede

Bulede forkrøblede blade, evt. tværfoldede og rullende. Ofte er kun partier af bladet misdannet. Bladvævet er fortykket og sprødt. Bladfarven ændres i gullige og rødlige nuancer, og efterhånden dækkes overfladen af en blød hvidlig belægning af svampens sporesække. Bladene bliver brune og falder tidligt af. Senere fremkomne blade er oftest sunde, således at symptomerne forsvinder.

 

Biologi

Svampen optræder i 2 faser: en parasitisk og en saprofytisk.

I den parasitiske fase findes angrebene på bladene. Dette bladangreb sætter ind tidligt om foråret, hvor svampen trænger ind i knopperne og angriber det helt unge og udifferentierede væv i knopperne. Resultatet af dette angreb er de typiske forkrøblede blade, hvor svampens sporesække (det perfekte stadium) udvikles. Ved modenhed giver de spredte sporer anledning til det hvidpudrede udseende.

Disse sporer danner samtidig indledningen til den saprofytiske fase, hvor svampen kan leve af dødt organisk materiale. Men man savner kendskab til, hvor svampen befinder sig i perioden fra sæksporestadiet på bladene til den kommer frem på nye blade året efter. Man formoder, at svampen må findes meget øverligt på ferskentræet, men det har ikke været muligt at påvise sporerne på planterne. Ved forsøg er det vist, at svampen følger plantens vækst, så den altid er helt fremme ved de nye knopanlæg.

 

Værtplanter

Fersken og nektarin.

 

Udbredelse og betydning

Sygdommen findes i de fleste ferskendyrkende lande, og den kan forvolde stor skade.

 

Hovedkilder

Gram, E. & Weber, A. : Plantesygdorene. Emil Wienes Bogforlag. 1944.

Hobolth, Lars Ferskenblæresyge (Taphrlna deformans). Månedsoversigt over plantesygdomme nr. 515. Statens Planteværnscenter, 1979.

 

Tekst af CS/DK 24.11.87.