Navne

Latinsk:

Ceratocystis ulmi.

Dansk:

Elmesyge.

Synonymer:

Ophiostoma ulmi, Ceratostomella ulmi.

Norsk:

Almesjuke.

Svensk:

Holländsk almsjuka.

Engelsk:

Dutch elm disease.

Finsk:

Hollanninjalavatauti.

Tysk:

Holländische Ulmenkrankheit.

Fransk:

Maladie hollandaise de l'orme

Skadebillede

Angreb viser sig som gulfarvning og visning af blade på angrebne kviste og grene, særlig fra juli og hen på sommeren. Små træer dræbes hurtigt, større træer ofte i løbet af et års tid, hvis det er en aggressiv race. Ved angreb af en ikke aggressiv race kan det tage et par år, eller måske overlever træet. Når barken fjernes, kan der ses lysebrune længdestriber. I tværsnit af grene er der brune pletter under barken; disse kan danne en hel ring.

 

Biologi

C. ulmi er en sæksporesvamp, og de gærlignende celler fra svampen formerer sig og spredes i den yderste årring i træet. Der produceres et giftstof, og karrene fyldes med en klæbrig masse (tyller). Vandtransporten stopper, og dele af træ et eller hele træet kan dø.

Det er barkbiller, der spreder svampen. I Europa er Scolytus vigtigst. Billerne yngler i svækkede eller nylig dræbte træer. I billernes modergange dannes både sæksporer og konidier, som klæber til billerne, og som spredes med disse, når de flyver ud. Før æglægning har billerne et ernæringsgnav i ung bark på friske træer, og derved opstår der infektion i gnav sårene. Svampen kan også spredes gennem rodsammenvoksninger.

 

Værtplanter

Ulmus spp. Amerikansk elm (U. americana) er meget modtagelig, sandsynligvis mere end U. glabra.

 

Udbredelse og betydning

I EPPO-regionen blev sygdommen opdaget lidt efter første verdenskrig, og er nu rapporteret påvist i de fleste EPPO-lande. Den aggressive race blev først opdaget i England i 1971.

I Nordamerika er C. ulmi spredt over store dele af USA og Canada.

 

Hovedkilder

EPPO, 1980: Data Sheets on Quarantine Organisms.

 

Tekst af OD/N 1986.