Navne

Latinsk:

Angiosorus solani.

Dansk:

Kartoffelbrand.

Synonymer:

Thecaphora solani.

Svensk:

Potatissot.

Engelsk:

Potato smut.

Tysk:

Erreger des Kartoffelbrandes.

Symptomer

Angrebne knolde er misformede og med mørkebrune klumpagtige udvækster. Hele knolden kan være omfattet af misdannelsen. Der er ofte revnedannelse og spalter. Ved gennemskæring afsløres talrige brun-sorte pletter, 0,5-1,5 mm store liggende i barken indtil 1 cm dybde. I disse pletter findes svampenes sporer samlet i sporehobe (sorri). Angrebne knolde omdannes siden til en tør pulveragtig masse.

 

Beskrivelse og livsforløb

Angiosorus solani hører til brandsvampene, hvis sporer er samlet i sporehobe. Ved nedbrydning af knoldvævet frigøres sporerne i jorden. Svampen har således jordsmitte. Sporerne er 0,01-0,02 mm men tykvæggede, halvkugleformede til kantede, glatte på siderne mod sporehobene men tæt knoppet på den frie kugleformede overflade.

Svampens biologi er ukendt.

 

Værtplanter

Knolddannende Solanum-arter: Solanum tuberosum, Solanum stoloniferum og Solanum tuberosum subsp. andigena.

 

Udbredelse og betydning

Central- og Sydamerika: Bolivia, Colombia, Ecuador, Mexico, Panama, Peru og Venezuela.

Sygdommen er rapporteret som alvorlig, dog er der sortsforskelle med hensyn til modtagelighed.

 

Forvekslingsmuligheder

Pulverskurv, Spongospora subterranea kan forveksles med Angiosorus solani.

 

Hovedkilder

EPPO Data Sheets on Quarantine Organisms. Paris 1977.

 

Tekst af HA/DK 1986.