Navne

Latinsk:

Atropellis spp. (1. A. piniphila 2. A. pinicola).

Dansk:

Amerikansk nåletrækræft.

Synonymer:

1. Cenangium piniphilum, A. arizonica. 2. Godronia zelleri.

Engelsk:

Branch and trunk canker of pine.

Tysk:

Kiefernrindenkrebs.

Skadebillede

Begyndende angreb viser ingen tegn på infektion. Senere fremkommer mørke, brune nekrotiske pletter, 5 mm. i diameter i barken. Pletterne kan være omgivet af beskadiget væv. Første ydre symptom er harpiksdråber udenpå barken. I løbet af sommeren kommer der store mængder af harpiks frem i kanten af kræftsårene. Sårene er langstrakte og flade, men de kan være dybe og dækket af sprukken bark. De findes særlig på unge grene, men der kan også findes mange kræftsår på stammen. Sædvanligvis breder kræften sig årligt 45 mm. i længderetningen og 6 mm. i bredden.
Nålene på angrebne træer kan blive klorotiske i løbet af sommeren. Denne svamp optræder ofte sammen med Peridermium stalactiforme i det nordvestlige Stillehavsområde.

 

Biologi

Den primære smittemåde er ascosporer, som frigøres i fugtigt vejr. Det antages, at ascosporerne primært er luftspredte, men regndråber kan også betyde noget for spredningen. Apotechierne (frugtlegemerne) kan fremkomme inden for 4 år efter infektionen. Konidierne, som kommer før ascosporerne, dannes i slimmasser i barkens overflade. Egentlig er det ikke korrekt at kalde dem konidier, da disse sporer kan være indblandet i kønnet formering. Selvom der findes mest af denne sygdom i fugtige omgivelser, produceres der mest smitstof på tørre steder.

Infektionen sker især ved nålefæstet, men også let gennem beskæringssår. Myceliet vokser hurtigere i veddet end i barken, men det går sjældent ind i marven. Infektionen opstår kun i væv der er ældre end 5 år, men yngre end 30 år.

 

Værtplanter

Pinus spp.

 

Udbredelse og betydning

Sygdommen findes i USA og Canada.

Svampen gør størst skade på Pinus contorta men er også meget udbredt i P. albicaulis og den skader også P. ponderosa. Man må regne med at Atropellis spp. udgør en betydelig trussel mod de vigtigste fyrrearter i Europa, så som P. contorta, P. strobus, P. nigra og P. sylvestris.

Vigtigste smittemåde regnes for at være uafbarket træ samt fyrreplanter til videre dyrkning.

 

Hovedkilder

EPPO, 1977: Data Sheets on Quarantine Organisms.

 

Tekst af OD/N 1986.