Navne

Latinsk:

Phellinus weirii.

Dansk:

Gul ringråd.

Synonymer:

Poria weirii, Inonotus weirii.

Engelsk:

Laminated but rot, yellow ring.

Symptomer

Det drejer sig her om en svampesygdom på nåletræer. Sygdommen, der optræder pletvis eller i infektionscentre, kan dræbe små nåletræer i løbet af ét til to år. Angreb bliver dog ofte ikke opdaget, før bestanden har nået en alder af 10-20 år.

Overjordiske symptomer viser sig 5-15 år efter infektionen, og under jorden bliver rodsystemet stadig mere forringet. Smittede træer får reduceret vækst samtidig med, at der sker en udtynding af nålene. Koglesætningen bliver sparsom og koglerne små. På Douglasgran bliver nålene gerne gullige til rødlige og falder af, og træet vil da dø. Store skadede rødder kan brække inde ved stammen, hvor der dannes nogle typiske rodgaller. Vindfald er sædvanligt også før andre symptomer viser sig.

På et fremskredet angrebsstadium nedbrydes veddet af råd til en gul, lagdelt og hullet struktur. Der kan også dannes kallusvæv i enden af rødderne på træer, som har været syge en tid.

På undersiden af angrebne stammer og rødder kan der fremkomme sporelegemer med en hvid til cremefarvet kant. Man bør gøre sig klart, at træer i den tilgrænsende bestand kan være smittet uden at vise symptomer i trætoppene. I sådanne tilfælde bør træernes rodkrans undersøges for eventuel myceliedannelse, der særlig ses i rodforgreninger. Begyndende angreb viser sig som en karakteristisk rødlig til brun ring i den ydre del af kærneveddet. Infektion i levende træer vil sædvanligvis ikke nå højere end 2-4 m op i stammerne.

 

Biologi

P. weirii optræder både med en etårig og en toårig sporeform. Smitten overføres, når raske rødder kommer i berøring med angrebne rødder, og er således en typisk rodsmitte. Ved svampemyceliets første kontakt med en levende rod sker væksten udvendig på rodbarken og i en 1 til 5 mm rodzone i jorden mycelievæksten i jorden sker hurtigere end i rødderne. Den årlige spredning er varierende fra 20-40 cm. Forsøg har vist, at svampen kunne angribe rødderne på stubbe af fældede træer. 3-12 måneder efter fældningen. Svampen kan bevare smitteevnen i rodstykker af Douglasgran i årtier. De før omtalte sporelegemer på angrebne træer betyder lidt eller ingenting for spredningen af sygdommen.

 

Værtplanter

Visse arter af slægterne: Abies, Tsuga og Picea i Nordamerika og Japan. Pseudotsuga, Pinus og Larix i Nordamerika, Thuja og Chamaecyparis i Japan.

 

Udbredelse og betydning

Nordamerika: På Douglasgran i den sydlige del af Britisk Colombia i Canada og i de nordlige dele af USA.

Japan: Honshu og Midt-Hokaido.

Sygdommen er meget alvorlig for træer, som er 6 år eller mere, rødderne ødelægges, og der opstår trædød eller vindfald. Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) angribes hårdest. I 1967 blev skaden i Britisk Colombia vurderet til 1 mio. m3. Skaderne forventes fremover at blive større.

 

Hovedkilder

EPPO, 1977: Data Sheets on Quarantine Organisms.

 

Tekst af OD/N 1986.