Navne

Latinsk:

Chrysomyxa arctostaphyli.

Dansk:

Melbærrisgyldenrust.

Synonymer:

Melampsoropsis arctostaphyli.

Engelsk:

Common yellow witches broom rust/Spruce broom rust.

Tysk:

Fichtennadelrost.

Skadebillede

På gran: Første symptom er gule nåle om sommeren. Sovende knopper bryder, og det fører til tydelige dannelser af tætte heksekoste med gulgrønne nåle, hvor der kan vise sig ildelugtende spermogonier. Senere følger æcidierne (skålrust) som farver heksekostene gul-orange. Nålene dør og falder af om efteråret, så heksekostene står døde og nøgne om vinteren. Heksekoste på nåletræer, som ikke er for af denne rustsvamp, beholder den normale mørkegrønne farve hele året, selvom en del af nålene falder af.

Undertiden dannes kræftsår, tenformede opsvulmninger eller heksekoste på sekundære grene eller stammer. Træet taber livskraften, bliver toptørt og dør sædvanligvis. Men det er sjældent, at mere end 25 % af træerne i en bestand bliver angrebet, og det er mindre end 1 % af træerne, som får heksekost dannelser.

På melbærris: Svampen er værtskiftende mellem gran og melbærris. På melbærris ses den bedst sent om foråret, hvor den giver rødbrune pletter på bladene. I disse pletter dannes orangebrune voksagtige teleutohobe (vintersporer) på bladundersiden.

 

Biologi

Sent om foråret produceres der rigeligt med spermogonier på nålene fra sidste års heksekoste. Svampemyceliet invaderer barken og det ydre vedvæv på grene og stammer. Æcidiesporerne dannes i løbet af sommeren og inficerer melbærris. Basidiesporerne udvikles i denne plante, og det antages, at disse sporer inficerer granplanterne tidligt på sommeren. Der dannes ingen uredosporer. Det har været antaget, men aldrig fastslået, at der kan forekomme smitte fra gran til gran med æcidiesporer.

 

Værtplanter

Picea spp. I EPPO-regionen er P. abies og P. sitchensis vigtigste værter. Arctostaphylos uva-ursi.

 

Udbredelse og betydning

Nordamerika: Den nordlige del af USA, Canada og Alaska, omtrent svarende til granens udbredelse. I det sydlige Colorado og nordlige Arizona har der været betydelige skader på P. engelmannii og P. pungens. Skaden medfører døde grene, misdannede stammer og reduceret vækst. Desuden ofte sekundærinfektioner og skader af andre svampe.

Svampen må regnes for en potentiel stor fare for os, da det er mere almindeligt i Europa og Asien end i Amerika, at melbærris forekommer sammen med gran.

 

Hovedkilder

EPPO, 1977: Data Sheets on Quarantine Organisms.

 

Tekst af OD/N 1986.