Navne

Latinsk:

Ophiostoma roboris.

Dansk:

Russisk egevisnesyge.

Synonymer:

Graphium roboris (imperfekt stadium), Hyalodendron roboris (imperfekt stadium), Ceratocystis roboris.

Engelsk:

Vascular mycosis of oak.

Tysk:

Gefässmykose der Eiche.

Fransk:

Flétrissement au chéne.

Symptomer

Symptomer fremkaldt af denne svamp ligner meget symptomer fremkaldt af Ceratocystis fagacearum (egevisnesyge). Som første tegn på sygdommen visner bladene i toppen af træerne. Bladene falder delvis af. De tilbagehængende blade på de døde grene bliver lysebrune og ruller sig sammen. Vandskud forekommer sædvanligvis nå stammen og i de lavere dele af kronen. Ledningsvævet i den yderste årring viser en tydelig misfarvning, men misfarvning i de ydre vedlag kan også skyldes almindeligt forekommende, saprofytiske svampe og behøver således ikke at være et absolut tegn på egevisnesyge.

 

Biologi

Infektionsmåden for denne svamp er ikke helt klarlagt. Ugunstige forhold som tørke, insektangreb og lignende synes at gøre egetræerne mere modtagelige for infektion. De første symptomer er, at skud i kronen dør, og infektionen breder sig ned til hovedgrenene og stammen, men kan også nå rødderne. Det kan tage flere år, inden et angreb har bredt sig til hele træet. Vind og regn antages at føre smitten til raske dele af træet. Specielt insektskader fremmer infektionen, og det antages, at forskellige billearter optræder som vektorer. Syge træer angribes ofte af insekter. Svampene spredes i træernes ledningsvæv og forårsager mere eller mindre udbredte misfarvninger gennem hele vedlaget. Det er rapporteret, at smitten kan overføres med agern.

 

Værtplanter

Quercus spp. Mange andre træarter har været kunstigt inficeret, men svampen har kun fået begrænset udvikling i disse tilfælde.

 

Udbredelse og betydning

Europa: Ophiostoma roboris er vidt udbredt i Sovjetunionen især i den sydøstlige del, men der er også lokale forekomster i Rumænien. Svampen har lokalt været årsag til store skader på eg i Sydøstrusland. Antallet af angreb er øget siden sygdommen påvistes første gang i 1950-erne. Det er ikke klarlagt, om det er svampen, der er blevet mere aggressiv, eller om der er sket en ændring i de klimatiske forhold, der har begunstiget angrebene. På grund af manglende viden om smittemåden, er det vanskeligt at fastslå risikoen for egeskovene i Europa, klimaets indvirken og den faktiske udbredelse.

Sygdommen ligner angreb af Ceratocystis fagacearum i Nordamerika og må derfor anses for en trussel med egeskovene i Vesteuropa.

 

Hovedkilder

EPPO, 1981: Data Sheets on Quarantine Organisms.

 

Tekst af OD/N 1986.