Navne

Latinsk:

Hypoxylon mammatum.

Dansk:

Hypoxylon-poppelkræft.

Synonymer:

Hypoxylon pruinatum.

Engelsk:

Hypoxylon cancer of poplar.

Tysk:

Rindenbrand der Pappel.

Symptomer

Træer, som er 15-40 år, bliver sædvanligvis mest skadet. De første symptomer viser sig som svagt indsunkne partier i barken. De indsunkne partier har en gullig orange farve med uregelmæssig afgrænsning. Senere opstår der nogle blærelignende dannelser, hvor det ydre barklag falder af og den underliggende mørke, smuldrende bark kommer til syne. De mørke partier er let synlig på de grønne stammer. Sådanne kræftsår kan blive op til 2,5 m lange.

Sædvanligvis er der kun lidt kallusdannelse nå grund af svampens hurtige vækst. Bladene visner, så snart kræftsårene har nået stammen rundt, ringet denne, og træet vil de dø. Angrebne træer kan også brække, og neden for bruddet vil der de dannes nye skud. Træer, som er svækket, vil ofte angribes af sekundære svampe, som medvirker til, at de dør hurtigere.

Når man skærer i barken på unge kræftsår eller nær kanten af ældre, vil der vise sig lagdelte marmorerede partier i farverne sort og lysegult. Dette kendetegn adskiller sig fra barknekrotiseringer fremkaldt af andre svampe. I kanterne af kræftskaden kan man i kambiezonen tydelig se et hvidt mycelium, når barken fjernes.

 

Biologi

Denne svamp overvintrer i værtplantens væv sædvanligvis ikke dybere end 8 mm inde i veddet. Den danner to typer af sporer, 1) Ascosporer (sæksporer, det perfekte stadium), som frigøres ved høj luftfugtighed og lave temperaturer. Disse produceres, først 3 år efter infektionen. Konidiesporer (det imperfekte stadium), som produceres inden for 4-14 måneder efter infektionen. Disse sidste antages dog ikke at være af særlig stor betydning, når det gælder spredning af sygdommen. Infektionsprocessen er ikke helt belyst. Det antages, at vindbårne ascosporer inficerer gennem sår, men det er tænkeligt, at de også er i stand til at trænge igennem sund bark. I USA er det påvist, at en hel del kræft-tilfælde stammer fra skade efter insekter fx forårsaget af billen Saperda inornata.
Det antages, at svampen ikke inficerer gennem knopper, blade, bladstilke bladfæster. I Frankrig har man fundet, at træer i alle aldre kan angribes, men angrebsprocenten var ofte lav.

Svampen udvikler sig kun mellem 8 og 32°C og har optimum 28°C.

 

Værtplanter

Populus, særlig P. tremula og P. tremuloides men også andre poppelarter bliver angrebet. Derudover angribes Betula (birk).

Nogle poppelarter har vist sig at være resistente.

 

Udbredelse og betydning

Europa: Finland, Frankrig, Italien, det tidl. Tjekkoslovakiet, det tidl. Sovjetunionen, Storbritannien, Sverige, Schweiz og Tyskland.

Amerika: Canada og USA.

Det var først antaget, at svampen stammede fra Amerika, men der er nu stærke tegn på, at dens oprindelse kan være Europa, efter som svampen er almindelig udbredt på visse poppelarter i højere liggende områder her.

I Nordamerika regnes H. mammatum som en af de alvorligste sygdomme på poppel. Næsten 80 % af træerne i en bestand kan være angrebet, men veldrevne, blandede bestande er mindre udsat. I Europa er det ikke rapporteret, at H. mammatum er af særlig stor betydning.

 

Hovedkilder

EPPO, 1977: Data Sheets on Quarantine Organisms.

 

Tekst af OD/N 1986.