Navne

Latinsk:

Phoma exigua var. foveata.

Dansk:

Kartoflens kraterråd.

Synonymer:

P. solanicola f. foveata.

Norsk:

Phomaråte.

Svensk:

Fomaröta.

Engelsk:

Potato gangrene.

Finsk:

Phoma-mätä.

Tysk:

Phoma-Fäule der Kartoffel.

Fransk:

Gangrene de la pomme de terre.

Symptomer

På knoldene viser der sig ”kraterlignende”, nedsunkne partier, hvori der under fugtige forhold kan udvikle sig pyknider. Grænsen mellem sygt og sundt væv er skarp. I knoldens indre, under de overfladiske nekroser, vokser svampen langsomt og giver et ensartet, mørkfarvet, laksefarvet-gråbrunt råd. Fordybninger og hulheder kan udvikle sig i knolden. Fra det nekrotiserede væv vokser et hvidligt til gråligt mycelium frem, hvori der udvikles pyknider. Sygdomsbilledet er varierende alt efter sort og lagringsbetingelser. Kraterne kan være af varierende størrelse. Fra 10 mm størrelse til hele knolden. Der er tydelige sortforskelle fx regnes Bintje som meget modtagelig og Hansa som resistent.
Ud over symptomerne på knoldene, giver Phoma-svampen også symptomer sidst på vækstsæsonen på kartoffelplanterne, hvor der ved basis af stænglerne kan ses uregelmæssige, langstrakte, purpurbrune til gullige skjolder med mørke rande. Angrebet er ofte ensidigt og bevirker, at stænglerne bliver skøre og let knækker. Planterne bliver tidligt gule i toppen, og bladene hænger. Mod afslutningen af væksten kan der ses pyknider i sådanne stængelnekroser.

 

Biologi

Smitten overføres hovedsagelig med læggeknoldene. Læggeknolden kan enten være synligt angrebet, eller smitten kan latent følge med i vedhængende jord. Infektion af knolden fordrer beskadigelser for at kunne finde sted. Muligheder for beskadigelser under optagning eller lægning er ganske gode i vor mekaniserede tidsalder. Når den inficerede moderknold rådner og henfalder, frigøres sporer. Fugtighed fremmer spredningen. Smittemængden øges mod vækstsæsonens afslutning. Under optagningen med de knoldbeskadigelser dette medfører, opstår mulighed for infektion af de nye knolde.

 

Værtplanter

Kartoflen er hovedværten, men man har også påvist svampen på visse ukrudtsarter som: Chenopodium quinoa, Matricaria matricarioides, Galeopsis tetrahit, Stellaria media og Polygonum persicaria.

 

Udbredelse og betydning

Kraterrådssvampen forekommer almindeligt overalt, hvor kartofler dyrkes. Sygdommen kan være ret ødelæggende og har i begyndelsen af 70-erne skabt problemer i Nordeuropa, hvorfor den betragtes som en farlig skadegører. Kemisk behandling og senere meristemformering har dog mindsket problemet.

 

Hovedkilder

Bak Henriksen, J.: Phoma og Fusariumråd, Kartoffelnyt 19.

Bang, U. & Hallgren, E: Phomaröta i potatis, LBS nr. 12 11984.

Foldø, N.E. og Hellmers, E: Kartoffelens Kraterråd forårsaget af Phoma exigua DESM. sensu latori Statens Plantetilsyn 23. Beretning Hellerup 1974.

 

Tekst af UB/S 1986.