Navne

Latinsk:

Nectria galligena.

Dansk:

Frugttrækræft.

Engelsk:

Canker.

Symptomer

Unge kræftinfektioner ses som brune, senere sort pletter på barken af grene og stammer. Det angrebne barkparti tørrer ud, op barken bliver indfalden. Tynde grene ringes og går ud. Mellem det angrebne og det sunde parti ses en ophøjet rand, der siden kan revne, hvorefter veddet blotlægges, og man får såkaldte åbne kræftsår. I tykkere grene og stammer dannes kallusvæv i randzonen, hvori svampen vokser. Som en reaktion herimod fortsætter kallusdannelsen årligt. Såret kan undertiden blive så stort, at grenen knækker. Lukkede kræftsår forekommer, når svampens vækst ikke følger trit med kallusdannelsen. Der opstår da nogle knudrede ardannelser med både dødt og levende væv i. I de indfaldne barkpartier og/eller i kallus volden dannes svampens 2 sporeformer. Det ukønnede knopcellestadium Cylindrocarpon mali dannes i juni-juli, undertiden tidligere, og ses som små, hvidlige puder 1 - 2 mm i diameter. Senere på sommeren og om efteråret fremkommer det kønnede sporestadium, Nectria galligena i form af 0,3 - 0,4 mm store, røde sporehuse, ofte delvis skjult under barken eller i kallusvolden. Frugter af pære og æble kan i sjældne tilfælde angribes. Der ses brune, svagt indfaldne rådpletter, hvori svampens knopcellostadium siden dannes koncentrisk.

 

Beskrivelse og livsforløb

Nectria galligena er en udpræget sårparasit. Den angriber kun gennem sår på værtsplanterne, det være sig bladar eller barksår, hvad enten de er frembragt ved beskæring, afknækning af smågrene eller frugtsporer, ved stik af skjoldlus eller uldlus, ved haglslag, frostskader eller solskold. Barkpartier dræbt af andre svampe, fx skurv, kun også være indfaldsveje. På disse for skellige sårflader spirer svampens 2 sporeformer efter at være blevet spredt fra dannelsesstedet. Infektionshyppigheden er størst forår og efterår. Om foråret foregår infektionen ved sporer fra de overvintrede røde sporehuse, mens sommer- og efterårsinfektionerne kan skyldes begge sporetyper. Vand (regn, vanding) er en betingelse for sporernes spredning og spiring, der finder sted ved 2-30°C. Svampens mycelium vokser også ved 2 – 30°C, men optimalt ved 20°C. Knopcellerne tåler ikke udtørring.

 

Værtsplanter

Malus spp. og Pyrus spp. især, men angreb er også konstateret på Acer, Betula, Carpinus, Carya, Fagus, Fraxinus, Juglans, Magnolia, Populus, Prunus, Quercus, Salix og Sorbus.

 

Udbredelse og betydning

Overalt, hvor værtsplanterne dyrkes i større udstrækning, dog ikke Australien.

 

Forvekslingsmuligheder

Nectria cinnabarina, cinnobersvamp, der dog danner langt flere og meget iøjnefaldende, cinnoberrøde sporehuse.

Nectria ditissima, løvtrækræft, der kun kan adskilles fra N. galligen ved mikroskopi. I pære og visse æblesorter desuden Erwinia amylovora ildsot, der også forårsager indfaldne barkpartier og grendød.

 

Tekst af CS/DK 01.08.1985.