Navne

Latinsk:

Botrytis spp.

Dansk:

Gråskimmel.

Norsk:

Gråskimmel.

Svensk:

Gråmögel.

Engelsk:

Gray mold/Botrytis blight.

Finsk:

Harmaahome.

Tysk:

Grauschimmel.

Fransk:

Pourriture grise.

Symptomer

Gråskimmelangreb er afhængig af luftfugtigheden. Under en kortvarig fugtig periode kan svampen kun lige akkurat sætte sig fast i plantevævet og danne en lille nekrotisk plet, kaldet aborterende gråskimmel. En længere periode med tilpas fugtighed fremmer svampens indtrængning i planten, hvor den dræber plantevævet. På det angrebne væv udvikles svampens grå tætte pels af mycelium og konidier.

Angreb i løgplanter: I tulipanløg dannes på de yderste løgskæl små runde, gulbrune indsunkne pletter, skarpt afgrænset af en mørk kant. Efter plantning breder pletterne sig, bliver brune og dækkes af et stort antal små sorte sklerotier. Stærkt angrebne løg spirer ikke, eller også bliver spiren kortere, deformeret og brækker let af. På spiren dannes brune rådpletter og evt., den grå sporepels ved høj luftfugtighed. På sunde naboplanter opstår den aborterende gråskimmel i form af små mørke bladpletter omgivet af en gennemskinnelig zone. På blomsterne er det mest iøjnefaldende på de mørke sorter, de får lyse pletter på kronbladene. Under høj luftfugtighed breder svampen sig og danner store brune pletter på blade og blomster, dækket af det grå svampemycelium. Hvis blomsterne angribes i et tidligt stadium, springer de ikke ud.

I narcisløg opstår der brune rådpletter på løgskællene udgående fra løghalsen. Evt., breder angrebet sig ned i løgkagen, hvorved rødderne ødelægges og løgene rådner helt. I rådpletterne dannes svampens sorte, flade ca. 4 mm store sklerotier. Ved svagere angreb kommer spiren op, men bladene bliver deformerede og får vanddrukne rådpletter, dækket af den grå sporepels.

Angreb i væksthusplanter: Bladsymptomerne er koncentriske lyse, gulgrønne og brune ringe rundt om angrebsstedet. Ringdannelsen opstår, fordi svampens vækst går i stå i tørre perioder, hvor plantevævets intercellulærrum er luftfyldte. Ved stængelangreb breder svampen sig hurtigt, og store dele af planten eller hele planten dør.

 

Biologi

Som tidligere nævnt er gråskimmel meget afhængig af de ydre fugtighedsforhold. Derimod kan den godt vokse ved lave temperaturer. Svampen foretrækker såret plantevæv, især lidt ældre blade og efterladte stabbe på stængler. Dét er det såkaldte senile plantevæv, der angribes meget hurtigt, hvorfra svampen kan brede sig til det sunde yngre væv. Sporespiring sker dog ikke på våde plantedele og optimumtemperaturen er 20°C.

Alm. gråskimmel, Botrytis cinerea findes overalt i verden, hvor den vokser på visnede plantedele, og derfra spredes konidierne overalt med luftstrømme. Løgplanterne angribes af specifikke Botrytis-arter. Tulipangråskimmel, Botrytis tulipae, overføres primært fra moderløg til yngleløgene. Svampen kan dog spredes voldsomt i marken ved hjælp af konidierne, der kan dannes på den angrebne løgplantes spire. Sklerotierne, som dannes på angrebne løg, kan overleve i jorden i 1-2 år, hvorefter de hurtigt ødelægges. De kan kun spire efter at have været udsat for lave temperaturer (under 10 °C) i et par måneder.

Narcisgråskimmel, Botrytis narcissicola spredes hovedsageligt med angrebne løg. Sporespredning i marken er langt mindre omfattende end hos tulipangråskimmel. Sklerotiernes levetid i jorden kendes ikke.

 

Værtplanter

Tulipa-slægten angribes kun af Botrytis tulipae. Narcis angribes af B. narcissicola og B. polyblastis.

Af andre løg- og knoldplanter kan nævnes Gladiolus, der angribes af B. gladiolorum, Hyacinthus af B. hyacinthi, Galanthus af B. galanthina og Lilium af B. elliptica. Alm. gråskimmel, Botrytis cinerea er derimod polyfag og angriber næsten alle plantearter, blot de er noget svækkede eller sårede.

 

Udbredelse og betydning

Botrytis tulipae forekommer overalt, hvor tulipaner dyrkes og kan give store tab ved løgproduktionen. Den er også alvorlig i haver og parker. B. narcissicola er af mindre betydning i marken. Botrytis cinerea er overordentlig almindeligt forekommende og kan være til stor gene i væksthusgartnerier og mange andre steder, hvor betingelserne for svampens etablering og vækst er opfyldt.

 

Hovedkilder

Moore, W.C.: Diseases of Bulbs. Mistry of Agriculture, Fisheries and Food, London, 1979.

Stahl, M., Ungelter, H.: Pflanzenschutz Im Zierpflanzenbau. Engen Ulmer, Stuttgart, 1976.

Ziekten en afwijkingen bij bolqewassen. Deel 1: Liliaceae (1983), Deel 2: Amaryllidaceae, Iridaceae e.a. (1978). Laboratorium voor bloembollenonderzoek, Lisse.

Mygilid, H.: Gråskimmel i væksthusplanter. Gartner tidende nr. 39. 1984.

 

Tekst af IN/S 1986.